Kender du dem? De bedste tricks til at spare penge på hvidevarerne

Livsstil
Foto: Electrolux
Foto: Electrolux
De er intet mindre end geniale.

Lige nu læser andre også

Tøjvask, nedkøling af madvarer og madlavning er blot nogle af de mange rutiner, som vi ikke kan komme udenom i hverdagen.

At bruge hvidevarer koster penge, men vidste du, at måden du bruger dine hvidevarer på, kan have stor indflydelse på dit energiforbrug og dermed dine omkostninger?

Ved at anvende dine hvidevarer energieffektivt kan du faktisk spare en betydelig sum penge.

Hele otte ud af ti danskere har allerede forsøgt at reducere deres energiforbrug det seneste år.

Nu guider Electrolux - gennem en pressemeddelelse - til nemme måder, hvorpå du kan reducere dit energiforbrug fra hvidevarer yderligere.

Ovn og kogeplade

Hold ovnlågen lukket så meget som muligt under tilberedning for at bevare varmen og fugtigheden.

Tilbered ved lavere temperatur - det sparer energi og giver ofte mere smagfulde retter. Når du bruger kogepladen, så placer gryden midt på kogezonen, før du tænder.

Brug de mindre kogezoner til mindre gryder. At sætte låg på gryden og at udnytte eftervarmen er også gode tricks til at spare energi.

Desuden kan energibesparende hvidevarer have en betydelig indvirkning.

Køleskab og fryser

For at opnå den ideelle balance mellem at holde maden frisk og samtidig bruge minimal energi, skal du sørge for at indstille køleskabstemperaturen til 4 grader og frysertemperaturen til -18 grader.

Undgå at placere varm mad i køleskabet, da køleskabet så skal arbejde hårdere for at køle maden ned.

Hold også køleskabs- og fryserdøren lukket så meget som muligt, da længere perioder med åben dør får temperaturen til at stige og øger energiforbruget.

Skal du på ferie? Aktiver ferietilstand for at minimere energiforbruget, mens du er væk.

Opvaskemaskine

Udnyt opvaskemaskinens ECO-program.

Det tager længere tid, men opvaskemaskinen bruger langt mindre energi, når den vasker ved lavere temperaturer.

Undgå at vaske dit beskidte service op i hånden, inden du sætter det i opvaskemaskinen. Moderne opvaskemaskiner kan sagtens rengøre servicet uden forvask, hvilket sparer både vand og tid.

Vaskemaskine og tørretumbler

Vask tøj ved lavere temperaturer - med ny teknologi bliver tøjet rent ved kun 30 grader, hvilket sparer energi.

Skru op for centrifugeringshastigheden for at minimere tørretid og energiforbrug i tørretumbleren.

Prøv også at dampe tøjet mellem vaske ved at anvende vaskemaskinens dampfunktion. Det genopfrisker tøjet, hvilket kan spare dig op til 96 procent vand.

Og så skal du huske at rense fnugfilteret i din tørretumbler jævnligt for optimal ydeevne.

Ved at følge disse simple råd, kan du ikke blot spare penge på din elregning - du kan også reducere miljøbelastningen fra dine hvidevarer.

Læs mere om, hvordan du kan spare både energi og penge ved at følge Electrolux’ energisparetips her.

Anbefalet til dig