Morgenerne starter med frustration, når vækkeuret ringer, og sekunderne allerede føles tabt.
Sådan opleves livet for mange med tidsblindhed, hvor klokken altid er et skridt foran.
Psykiater Melissa Shepard kender det på egen krop. Trods en karriere som lektor ved Johns Hopkins School of Medicine har punktlighed været en evig kamp.
"Jeg følte virkelig, at jeg ikke kunne knække koden," siger Shepard. "Jeg tænkte: er jeg bare en idiot? Er det derfor, jeg altid kommer for sent? Uanset hvor meget jeg prøvede, var det en kamp."
Først da diagnosen ADHD kom på plads, gav det hele mening. Det fortæller The Guardian.
Tidsblindhed blev første gang beskrevet af psykolog Russell Barkley i 1997 og handler om vanskeligheder ved at registrere tidens gang.
Fænomenet ses især hos personer med ADHD, men kan også optræde ved angst og autisme.
På TikTok deler Shepard erfaringerne med sine 1,5 millioner følgere.
Her møder hun både opbakning og kritik. Nogle ser tidsblindhed som en reel årsag til forsinkelse, mens andre kalder det en undskyldning.
En video med over 125.000 likes siger det direkte: "Jeg synes, det at komme kronisk for sent er en karakterbrist, og det er respektløst. Folk siger ‘tidsblindhed’ – nej, du må finde ud af at komme til tiden."
Ifølge psykiater David Goodman handler tidsblindhed ikke om dårlig planlægning, men om en reel opfattelsesforstyrrelse.
Han understreger dog, at kun en formel diagnose kan give ret til støtteordninger på arbejde eller studie.
Shepard hjælper sine patienter med strategier som at bruge analoge ure, hvor viserne giver et bedre overblik over tidens gang, samt alarmer, der guider dagens aktiviteter.
For hende er konklusionen klar: Tidsblindhed kan forklare meget, men spørgsmålet vil altid stå tilbage – er det en forklaring eller en undskyldning?
