De fleste kender Coca Cola for dens søde smag, men det viser sig, at den ikoniske sodavand også kan andet end bare at smage godt.
Det lyder måske underligt, men Coca Cola er faktisk et hemmeligt våben i kampen mod irriterende kalkaflejringer. Disse aflejringer kan efterlade toilettet med en kedelig og misfarvet overflade, som traditionelle og dyre rengøringsprodukter måske ikke engang kan få bugt med.
Men hvordan kan en normal Coca Cola også fungere som et effektivt rengøringsmiddel?
Svaret findes i dens ingredienser.
Coca-Cola indeholder fosforsyre og kulsyre, som har vist sig at være særligt effektive til at opløse kalkaflejringer og gendanne toilettets oprindelige glans.
Ved simpelthen at hælde en dåse Coca-Cola i toiletskålen og lade den virke i mindst en time, giver du syrerne tid til at arbejde på overfladen. Efterfølgende kræver det blot en grundig skrubning med en toiletbørste og en skylning - og så vil dit toilet skinne, som om det var nyt.
Det skriver Sosialnytt.
Selvom metoden har vist sig effektiv, er det vigtigt at påpege, at Coca-Cola ikke bør ses som en erstatning for de rengøringsprodukter, der er designet specifikt til toiletter.
Coca-Cola er og forbliver en læskedrik, og dens brug som rengøringsmiddel bør betragtes som et supplement til den regelmæssige rengøringsrutine.
En af dem, der har prøvet kræfter med tricket, er Adrienne Carrie, og hun har nu delt en YouTube video, hvor hun forklarer, præcis hvordan hun bruger Coca Cola til at rengøre toilettet.
Coca Cola-tricket er efterhånden ved at være godt udbredt, og hvis du ikke selv har testet det, så kan det være, at tiden er ved at være inde til at gøre det.
Den omtalte video kan du se herunder.