Det er ikke gået nogens næse forbi, at det har været rigtig koldt i Danmark på det seneste, og det betyder også, at skimmelsvampens årstid er over os.
I den forbindelse advarer eksperter nu mod en praksis, der kan forværre problemet med skimmelsvamp.
Det er nemlig ingen hemmelighed, at danskerne gerne vil spare på varmeregningen her til vinter, og derfor er der flere, der ikke lufter ud regelmæssigt.
Men det er netop manglen på udluftning, der kan have store konsekvenser, lyder det fra eksperter.
Det skriver The Mirror.
En undersøgelse viser, at omkring tre fjerdedele af britiske husholdninger har reduceret ventilationen for at holde på varmen. Det vides ikke, hvordan disse tal ser ud i Danmark, men man kunne fristes til at tro, at tendensen er den samme.
Nicholas Donnithorne, der er UK Technical Services Manager hos Peter Cox, som er et førende firma i fugt- og skimmelbekæmpelse, udtrykker sin bekymring for undersøgelsen:
"Dataene viser en stærk sammenhæng mellem dem, der gør en indsats for at reducere ventilationen i deres hjem i et forsøg på at spare energi og dem der oplever tilfælde af skimmelsvamp."
Det er ikke kun manglende ventilation, der er problemet.
Mange briter forværrer situationen ved at tørre tøj indendørs og ved at skabe fugtige miljøer, når de bader, hvilket yderligere forstærker skimmelsvampens vækstbetingelser.
Dette har ført til en mærkbar stigning i skimmelsvamp i britiske hjem, hvilket potentielt kan have sundhedsmæssige konsekvenser.
"Vi ønsker alle at finde måder at holde vores energiregninger nede i de kolde måneder, men at holde den varme fugtige luft fanget inden for kan forårsage problemer med skimmelsvamp senere hen. Skimmelsvamp ikke kun ser uskønt ud, men kan have konsekvenser for vores helbred", siger Nicholas Donnithorne.
Eksperterne anbefaler brug af affugtere og vigtigheden af regelmæssig ventilation til at forebygge problemet.