Ny undersøgelse viser: Så mange kvinder 'faker' i sengen

10/03/2023

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
En ny undersøgelse har vist, at mange kvinder 'faker' i sengen, fordi de ikke bliver tilfredsstillet.

Mest læste i dag

En ny undersøgelse har vist, at kvinder i gennemsnit får op til fire gange færre orgasmer, end det er tilfældet for mænd, der er seksuelt aktive. Det skriver Daily Star.

Undersøgelsen er blevet udført af Durex, og viser, at næsten halvdelen (43%) af seksuelt aktive kvinder i Storbritannien på et tidspunkt har 'faket' en orgasme, mens omtrent en tredjedel (32%) af mændene har gjort det.

Derudover har undersøgelsen også afsløret, at kun omtrent 5% af kvinderne svarede, at de altid får en orgasme under en hyggestund i sengen, hvilket er markant lavere, end mændenes på 20%.

Forskellen er endnu større, hvis der kun er tale om et rent samleje, hvor fire ud af 10 kvinder mod 1 ud af 10 mænd siger, at de aldrig eller sjældent får orgasme udelukkende af denne aktivitet.

De adspurgte kvinder følte sig 'skuffede' (22%) og 'frustrerede' (20%), hvis ikke de formåede at komme under en hyggestund med en partner, mens 11% af dem indrømmede, at de ganske enkelt har vænnet sig til det.

Undersøgelsen viste også, at 8% af de adspurgte kvinder svarede, at de 'faker' en orgasme omkring halvdelen af de gange, hvor de er aktive i sengen med en partner.

Blandt disse kvinder, var den primære årsag, som 50% af dem angav, at de ikke ønskede at såre deres partners følelser. Yderligere 40% forklarede, at de gjorde det, for at sætte en stopper for aktiviteterne i sengen.

Når det kommer til forspillet, er der forholdsvis stor enighed om, at det er noget, der spiller en stor rolle. Omtrent en fjerdedel (24%) af kvinderne og cirka en femtedel (19%) af mændene svarede, at det var 'væsentligt'.

Dog er det værd at nævne, at dobbelt så mange mænd (8%) som kvinder (4%) svarede, at de ikke anså forspillet for at være afgørende for, hvorvidt de kunne opnå klimaks.

Anbefalet til dig