Der er mange, der ser frem til vinter og jul. De synes, at det er hyggeligt med sne og frost udenfor vinduet. Desuden er det en tid, hvor folk har en tendens til at gå lidt ned i gear, for at fokusere mere på familien og hyggen.
Her er det dog vigtigt at nævne, at det ikke kun er positive ting, det fører med sig, når de kolde vintermåneder melder sin ankomst.
Med vinterens ankomst bliver fugt nemlig et stort problem i mange danske hjem. Hvad du måske ikke ved, er, at der findes et trick, der ser ud til at kunne mindske kondens på vinduerne og dermed forhindre skimmelsvamp.
Hvis du placerer en skål salt nær vinduerne, vil denne ingrediens absorbere noget af den overskydende vanddamp i luften, hvilket reducerer kondens på glasfladerne og hjælper med at forhindre skimmelvækst, skriver mediet Informe Brasil.
Der er også andre tips, der kan hjælpe med at holde rummet fri for fugt. En af dem er at holde vinduerne åbne, selvom det kun er i et par minutter. I og med, at det kan være meget koldt udenfor i vinterperioden, bør du dog ikke lufte ud i for lang tid ad gangen.
I stedet vil du være bedre stillet ved at åbne vinduet i 5-10 minutter ad gangen, og gøre det flere gange i døgnet. På den måde er du sikker på at få skiftet luften i hjemmet ud, uden at det ender med at blive for koldt.
Kæmper du en del med kondens på dine vinduer, skal der dog ikke være nogen tvivl om, at det er oplagt at forsøge sig med salt. Det kan ikke udelukkes, at det er dét, der skal til.