Denne vane, som mange anser for at være mærkelig, vækker i virkeligheden stor interesse i videnskabelige kredse på grund af dens effekt på sind og adfærd. Det viser sig, at det at tale højt med sig selv kan spille en afgørende rolle i dagligdagen.
At lukke døren og lade ordene flyde frit lyder måske som noget for excentrikere eller genier fanget i deres egen verden. Men for de personer, der taler højt med sig selv, kan det være et vigtigt redskab til mental organisering, følelsesmæssig regulering og hukommelse.
Denne handling, der er almindelig blandt børn, men overraskende blandt voksne, har dybe psykologiske rødder. Det skriver Infobae.
At tale højt med sig selv er en af de ældste måder at sortere tanker og følelser på. Det skal derfor ikke betragtes som tegn på ubalance eller mærkværdighed.
En teoretisk gennemgang, offentliggjort i Current Directions in Ostracism, Social Exclusion and Rejection Research, viste, at selvsnak - især i tredje person - er et effektivt værktøj til at regulere følelser og få overblik i stressede situationer.
Denne form for dialog med sig selv skaber det, forskerne kalder 'psykologisk distance', som gør det lettere at tænke klart i pressede øjeblikke.
Et eksperiment fra Journal of Personality and Social Psychology bekræftede dette og viste, at selvsnak i tredje person forbedrer selvkontrol, mindsker social angst og fremmer følelsesmæssig stabilitet. Deltagerne reagerede mere rationelt og mindre impulsivt i vanskelige situationer.
Psykolog Patricia Rosillo fra El Prado Psicólogos forklarer til mediet ABC, at det er nyttigt for at afklare tanker, huske information, finde ro og motivere sig selv. Hun sammenligner det med at tale med en ven, der giver støtte og trøst.
Selvom det i sjældne tilfælde kan være knyttet til psykiske lidelser, er selvsnak i almindelighed forbundet med højere følelsesmæssig intelligens, da det hjælper med at styre tanker, følelser og adfærd.
Men kvaliteten af dialogen med sig selv er afgørende. At tale venligt og respektfuldt til sig selv er gavnligt, mens negativ eller kritisk selvsnak kan være skadelig.
Et støttende sprog hjælper med at håndtere problemer og træffe beslutninger. Det kan på den måde fungere som et indre rollespil, hvor forskellige dele af bevidstheden samarbejder.
Et eksperiment ved Bangor University i Wales, der er offentliggjort i The Conversation, viste, at deltagere fik bedre koncentration og ydeevne, når de læste instruktioner højt i stedet for stille. At høre sin egen stemme styrker fokus og kontrol.
Dette forklarer også, hvorfor elitesportsudøvere ofte bruger selvsnak som motivation. Sætninger som 'Kom så!' hjælper med at bevare koncentrationen.
Langt fra at være et tegn på forvirring, viser det at tale til sig selv, at man har en hjerne, der er rustet til at håndtere stress og opgaver. Studier i Frontiers in Psychology har vist, at når man forhindres i at tænke eller tale med sig selv, forstyrres hjernens evne til at integrere sanseinformation - som om man fungerede mindre koordineret.
Børn taler naturligt højt med sig selv, og forskning viser, at det hjælper dem med læring og motorisk udvikling. Et studie fra 2008 viste, at børn under fem år, som talte højt under opgaveløsning, klarede sig bedre end dem, der arbejdede i stilhed.
Moderne psykologi anerkender i dag, at selvsnak styrker tankeevnen, følelserne og problemløsning - både for børn og voksne.
