Sådan passer du på din allergi under havearbejdet

Livsstil
Foto: ALK
Solskin, varme og helligdage sender boligejere i haven - og immunforsvaret på overarbejde, hvis man lider af græspollenallergi. Sæsonen er nemlig lige begyndt. Nogle få råd fra den danske allergivirksomhed ALK kan hjælpe.

Lige nu læser andre også

Solen kigger frem – og de danske haveejere er på vej til at gribe spade, hækkesaks og trillebør for at få styr på haven inden sommeren. Men med havearbejdet følger også en række følgeskavanker, hvis man lider af græspollenallergi: løbende næse, kløende øjne, nysen og det, der er værre. 

Heldigvis er der ingen grund til at længes efter efterår og vinter, for næsten alle, der lider af græspollenallergi, kan hjælpes.

"At få en diagnose hos lægen er meget vigtigt, hvis du ønsker at reducere din pollenallergi og få det bedre i stedet for at acceptere at have det elendigt. Den vigtigste ting at huske på er, at allergi kan kontrolleres, og der er mange behandlinger til rådighed, der kan hjælpe dig", siger Jørgen Nedergaard Larsen, seniorforsker i den danske allergivirksomhed ALK.

500.000 danskere ramt

Han fortæller, at græspollensæsonen lige er begyndt og varer helt til september, hvilket er til stor gene for mange af de over 500.000 danskere, der anslås at lide af allergi overfor græspollen.

"Behandlingsmulighederne spænder fra symptomdæmpende håndkøbsmedicin til mere langsigtede behandlinger som allergivaccination, der øger kroppens tolerance mod det, man er allergisk overfor. De fleste oplever en vedvarende effekt af allergivaccinationen, også efter behandlingen er slut", siger Jørgen Nedergaard Larsen.

Det er svært helt at undgå de små pollen. Men man kan selv gøre meget for at forebygge allergi ved at forberede sig til havesæsonen, særligt ved at finde ud af, hvilke typer pollen man er allergisk overfor, og ikke mindst ved at tage den rigtige medicin.

Jørgen Nedergaard Larsen giver følgende gode råd, inden du går i haven:

  • Husk din medicin
  • Kontroller pollental på www.pollentjek.dk og planlæg efter dem
  • Vask dit hår og skift tøj, når du kommer ind efter at have været ude
  • Gå til lægen og få en udredning, hvis du ikke allerede har fået en
  • Slå din græsplæne, mens den er våd af dug eller lad andre gøre det, hvis du lider af græspollenallergi

Mest læste

Disse 4 grøntsager skal du aldrig spise rå Der er masser af rå grøntsager, som er sunde og nærende at spise rå, så længe de bliver vasket grundigt. Der er dog også nogle rå grøntsager, som kan være usunde og endda farlige at indtage.
Afliver myte: Mange begår disse fejl når de vasker tøj Fylder du maskinen korrekt? Får du tømt lommerne? Du kan selv gøre mange ting for, at din vaskemaskine lever længere.

Anbefalet til dig