Slip af med edderkopper i hjemmet ved at følge disse råd

Af: Amalie L.

|

26/08/2024

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Edderkopper er for mange på listen over uønskede gæster.

Lige nu læser andre også

Der findes nogle husgæster, som har otte ben, og som de fleste helst ikke vil have besøg af: Der er tale om edderkopper, naturligvis. 

De er små, hurtige, og for mange af os er de direkte skræmmende – men frygt ej! Der er masser af måder at holde edderkopperne på afstand på, og vi har samlet de bedste tips til dig.

Det skriver det irske medie RTE

1. Støvsug regelmæssigt
Edderkopper elsker mørke og stille hjørner, hvor de kan spinde deres net og vente på bytte. Det anbefales at du støvsuger grundigt, både højt og lavt, og ikke glemmer at komme under møblerne.

2. Forsegl revner og sprækker
Edderkopper skal jo komme ind et sted, så start med at forsegle alle sprækker og revner omkring vinduer og døre. Det er en effektiv måde at reducere antallet af ubudne gæster på.

3. Dæmp udendørs belysning
Udendørs lys tiltrækker insekter, som er edderkoppernes favoritmåltid. Ved at reducere lysene udenfor mindsker du risikoen for, at edderkopperne søger indendørs efter mad.

4. Lav din egen edderkoppeafvisende spray
En hjemmelavet spray med æteriske olier som pebermynte eller lavendel kan være en god løsning. Olierne blandes med vand, og sprayes i hjørner og fugtige områder.

5. Brug dufte, der skræmmer
Citronella-duften virker afskrækkende. Brug fx lys med citronella for at holde edderkopperne væk fra dine rum.

6. Citron
Hvis du vil have en naturlig og velduftende løsning, kan du også gnide citron på vindueskarme og andre steder, hvor edderkopper kan finde på at slå sig ned. Citrusfrugter er kendt for at afskrække dem.

7. Dekorer med edderkoppeafvisende planter
Planter som mynte og citrongræs ser ikke bare godt ud, de hjælper også med at holde edderkopperne på afstand grundet deres aroma.

8. Fjern edderkoppernes fødekilder
Forsøg at gøre dit hjem så uindbydende for insekter som muligt. De vil gøre dit hjem mindre attraktivt for dem.

Med disse tips i baghånden er du godt rustet til at holde dit hjem fri for edderkopper. Så tag støvsugeren i hånden, og find de æteriske olier frem, og nyd et hjem uden de uønskede ottebenede gæster!

Anbefalet til dig