Vi ved det jo godt.
Bademåtten ligger samme sted dag efter dag, hvor den tager imod våde fødder med tapper tålmodighed.
Bag dens bløde facade gemmer sig en knap så hyggelig sandhed. Den er nemlig en sand festplads for bakterier og skimmelsvamp.
Sådan skriver mediet Queen.
Bomuldsmåtter, som de fleste af os har, har desværre en særlig evne til at suge fugt og holde fast i snavs.
Hvis vi lige skal være helt ærlige, er det da også de færreste, der husker at smide bademåtten i vaskemaskinen på ugentlig basis.
Det betyder også, at den rare, pelsede måtte hurtigt kan blive en af hjemmets mest uhygiejniske flader.
Som om det ikke var slemt nok, så er det ikke kun bademåtten, du skal holde øje med. Dørhåndtag, tandbørsteholdere, lyskontakter og musen til computeren er også bakteriebomber i forklædning.
Selv den luft, vi indånder i vores hjem, kan være mere forurenet end luften uden for.
Bambusmåtter
Heldigvis findes der en løsning, som både er flot, funktionel og en fryd for fusserne. Den løsning går under navnet bambusmåtter.
Her får du en bademåtte, der ikke bare ser tjekket ud og gør badeværelset en tand mere spaagtigt, men som også er markant mere hygiejnisk.
Bambusmåtter har en glat, fast overflade, hvilket gør det stort set umuligt for snavs og fugt at slå sig ned og starte en bakteriekoloni.
De er nemme at rengøre og holder sig pæne længe.
Så måske er det tid til at tage afsked med den gamle, stakkels bomuldsmåtte. Ikke fordi den ikke har tjent dig trofast, men fordi dit badeværelse - og dine fødder - fortjener lidt mere luksus og lidt mindre skimmel.