Sophie, der er gravid i 24. uge med parrets tredje barn, opdagede en dag en mærkelig besked på sin mands telefon. Det fik hende til at 'grave lidt', da hun ville vide, hvad det var.
Da hun til sidst fandt ud af, hvad det var, blev hun 'virkelig såret'. Det viste sig nemlig, at hendes ægtefælle gennem en periode havde betalt for at få adgang til hendes bedste venindes pikante billeder.
Ifølge Daily Star afslørede hun sin historie i KIIS Network-radioprogrammet 'Will & Woody'. Her ringede hun ind for at tale om dit dilemma, efter at have gjort den chokerende opdagelse.
"Hvordan fandt du ud af det, Sophie?" spurgte værten Will McMahon, efter hun havde givet en kort opsummering af historien.
"Han har en vis afhængighed af en bestemt type indhold, hvilket jeg har støttet ham i. Så dukkede det op i en besked i weekenden. Jeg undersøgte det nærmere, lavede nogle søgninger med brugernavnet, og indså, at det var min bedste ven," afslørede hun.
Værten Woody Whitelaw spurgte, om Sophie havde fortalt sin veninde om hendes mands abonnement. Hun sagde, at hun har bedt sin veninde om at bekræfte, at det var hendes profil, hendes mand fulgte. Desværre kunne veninde bekræfte, at det er tilfældet.
Sophie fortalte også, at hendes mand nu er 'klar over', at hun kender til hans vaner. Desuden slog hun fast, at hun ikke bare vil acceptere det.
"Jeg har ikke tænkt mig at lade sådan noget glide ind i glemslen. Han ved, at jeg er virkelig såret. Jeg er i øjeblikket gravid i 24. uge med vores tredje barn. Jeg har lige forklaret ham, at jeg ikke troede, det ville være nogen så tæt på os," sagde hun.
Værterne var chokerede over situationen og sympatiserede med kvinden, hvis situation de beskrev som værende 'hård'. De spurgte hende desuden, hvad hun selv har tænkt, at hendes næste skridt skal være.
"Det er det, vi prøver at finde ud af, og det er det, jeg kæmper med. Hvordan kommer man videre fra det?" lød det fra kvinden.
Lytterne var hurtige til at give deres bud på situationen, hvoraf flere af dem opfordrede Sophie til at forlade sin 'respektløse' mand.
"Løb Sophie! Du er så meget bedre end det. Tag dine børn med og kom videre til et bedre liv," lød det fra en lytter.
"Han har vist dig så meget respektløshed. Han fortjener dig ikke," kom det fra en anden.
"Han krydsede grænsen, da det var din bedste veninde. Han føler åbenbart ingen omsorg for dig. Han ved, at du bare vil tage ham tilbage," lød det fra en trejde.
Men ikke alle var enige. Flere valgte at gå hårdere til Sophie, da de mener, at hun bare skal 'komme sig over det' og 'blive mere hærdet'.
"Hun siger, at hun ved, at han er afhængig af voksenfilm, men hun bliver såret, når han ser en, hun kender. De har ikke en affære. Jeg kan bare ikke se problemet her," kom det fra en lytter.
"Hvordan går det med resten af jeres forhold? Hvis det går godt, så bare være hård og forhold dig til det. En god mand og en god far er svær at finde," lød det fra en anden.
"Lad være med at ødelægge familien. Forklar dig selv for ham. Det faktum, at du føler dig tryg ved at dele dette på radioen, siger meget," sagde en tredje lytter.