Med forårets ankomst følger ikke blot spirende blomster og grønne træer, men også en række kristne helligdage som påske, pinse og Kristi Himmelfartsdag. Men hvorfor falder disse helligdage aldrig på samme dato år efter år? Svaret skal findes i en kombination af astronomiske fænomener og kristne traditioner. Det fortæller TV Midtvest.
Forårsjævndøgn sætter datoerne
Helligdagene styres af to centrale fænomener: forårsjævndøgn og fuldmåne. Forårsjævndøgn markerer det tidspunkt, hvor dag og nat er lige lange, og det er startskuddet til at beregne påskens placering. Påskedag falder nemlig altid på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Derfor kan påsken variere fra 22. marts til 25. april.
I år falder påskedag den 20. april – en relativt sen dato. Det betyder, at både konfirmationer og pinse også ligger senere på året. Sognepræst Line Kjær Nielsen fra Aaby Kirke fortæller, at foråret altid er en travl periode i kirken med både påskehøjtiden og konfirmationerne. Hun påpeger også, at påsken rummer mange forskellige stemninger: "Langfredag er en stille dag uden lys og blomster, mens påskedag er fyldt med glæde og liv."
Pinse og Kristi Himmelfartsdag følger påsken
Også pinsen er afhængig af påskens placering. Pinsen, som markerer Helligåndens komme og anses som kristendommens fødselsdag, falder altid på den syvende søndag efter påskedag. Det betyder, at pinsedag er direkte afhængig af påskens placering på kalenderen.
Kristi Himmelfartsdag falder derimod altid 40 dage efter påskedag – hvilket gør det til sjette torsdag efter skærtorsdag. Denne placering er også forankret i påskens dato og følger dermed samme astronomiske beregning.
Så næste gang påskeliljerne springer ud, og kirkeklokkerne ringer, kan man tænke på, hvordan både stjerner og traditioner er med til at forme højtiden.
