Det viser sig, at kaffe kan gøre mere end bare at vække dig om morgenen og give dig energi til resten af dagen.
De fleste danskere kan ikke fungere ordentligt, før de har fået deres morgenkaffe. Og selvom det ikke er sundt at drikke for meget kaffe, er moderate mængder kaffe forbundet med en række sundhedsmæssige fordele. Bl.a. er det med til at sænke risikoen for type 2-diabetes og beskytte mod demens.
Men for en kvinde viste hendes første kop kaffe på dagen sig at være det, der skulle til for at redde hendes ægteskab. Så hvis du har problemer med din partner, kan det være tid til at tænde for kaffemaskinen - det kan nemlig vise sig at gøre noget rigtig godt for jeres forhold.
Aston Simmonds er livsstilscoach og forholdsekspert. I et opslag på det sociale medie Instagram afslørede hun sit særlige kaffe-trick, som hun beskriver som en 'game-changer' for forholdet. Og det bedste af det hele er, at det ikke tager lang tid eller er forbundet med noget besvær.
Simmonds anbefalede i sit opslag at afsætte blot fem minutter om dagen til at sidde ned med din partner med en kop kaffe (eller te). Når I sidder sammen på den måde, får I nemlig en gylden mulighed for at genoprette forbindelsen og kommunikere med hinanden.
"Vi begynder med åben kommunikation om, hvordan vi begge har det med os selv og i forholdet. Formålet er at lytte og skiftes til at dele i et minut eller mindre," lød det fra Simmonds.
Hun anbefalede desuden, at det første trin bør være at reflektere over positive aspekter ved din partner, da det er vigtigt at 'værdsætte og fejre' hinanden, før man 'korrigerer'.
Derefter skal dialogen åbnes for eventuelle bekymringer eller problemer. Når det gøres, så sørg for, at det er et trygt rum uden 'dømmekraft'.
Det tredje trin er at 'undersøge dine personlige og fælles mål' for at sikre, at I begge er på samme spor. Simmonds sagde også, at det at 'kommunikere dine behov' er vigtigt og skaber et støttende miljø.
"Endelig beslutter vi, hvilke handlinger der skal tages, hvis nogen, og allokerer eller planlægger dem. For eksempel kan det være nødvendigt at planlægge en date, justere jeres prioriteter osv. Det sidste trin i processen handler om at få klarhed over de konkrete handlingstrin, I skal tage, og beslutte de bedste løsninger sammen," sagde hun.
Føler du, at du og din partner ikke helt er på bølgelængde for tiden? I så fald er det værd at prøve at gøre Simmonds' trick til en del af jeres hverdag.
Som der er givet udtryk for herover, så tager det kun fem minutter. Hvis ingen af jer drikker kaffe, kan I blot bytte det ud med te, kakao eller bare et glas vand. Det er ikke selve drikkevaren, der er det vigtige i dette.