Fødevarer med et højt sukkerindhold kan forårsage problemer for dine tænder. Det er du næppe i tvivl om, da det har været alment kendt i mange år, at det forholder sig på denne måde.
Dog findes der også sunde valg, som kan påvirke din mundhygiejne negativt og føre til huller i tænderne, hvilket langt fra alle er klar over. Derfor er der også mange, der bliver ret så overraskede over at høre dette.
Tandlægen Whitney White fra Aspen Dental har ifølge det portugisiske medie Notícias ao Minuto fremhævet nogle af de fødevarer, man bør være opmærksom på.
"Citrusfrugter som citroner, appelsiner og grapefrugter er rige på citronsyre, hvilket kan slide på emaljen og øge risikoen for huller i tænderne," forklarer hun.
Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at du helt er nødt til at holde dig væk fra citrusfrugt. Derimod betyder det blot, at du bør indtage det med måde. Samtidig peger hun også på, at tørret frugt kan være en synder.
"Tørret frugt, selvom det er næringsrigt, er klistret og kan sætte sig fast mellem tænderne, hvilket fremmer skadelige bakterier," siger hun.
Som angivet herover, så betyder det dog ikke, at man skal undgå disse fødevarer helt. Efter indtagelse anbefales det at rense tænderne grundigt og bruge tandtråd regelmæssigt, så man er sikker på at få rense både på og mellem tænderne.
Derudover kan det være en fordel at inkludere fødevarer, der gavner den generelle sundhed i munden, såsom mælk, ost og yoghurt. Fælles for disse ting er dog, at det også er noget, der skal indtages med måde.
Som det er tilfældet med mange andre ting, der har med kroppen og helbredet at gøre, så handler det i høj grad om at finde den rette balance.