Travl mor viser hurtig aftensmad som børnene elsker: Men folk sammenligner det med fængselsmad

Livsstil
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En mor har delt en ret, som hun laver til sine børn på dage, hvor hun har travlt - men der er ikke blevet taget godt imod idéen.

Lige nu læser andre også

En kvinde ved navn Kristen har delt en video på TikTok, hvor hun viser en hurtig ret, som man kan lave sine børn på travle dage. Hun siger selv, at det er et sandt hit hos hendes børn.

Men det er bestemt ikke alle på det sociale medie, der har taget godt imod 'opskriften'. Tværtimod er der flere, der har sammenlignet det med fængselsmad.

Kristen deler ofte videoer på TikTok, der indeholder gode tips til hjemmet og gør-det-selv-arbejde. Derfor har hun skrabet over 1,4 millioner følgere sammen på platformen. 

"Den hurtigste middag, du nogensinde kommer til at lave til dine børn, og de vil elske det," lyder det fra hende.

I den 21 sekunder lange video viser hun, hvordan hun skærer siden af en pose med Doritos. Derefter viser hun, at hun fylder hakket oksekød og smeltet ost i posen. Til sidst bliver det helt toppet med mere revet ost.

Derefter rører hun rundt i posen, hvorefter den er klar til at blive serveret for hendes børn. Retten kalder hun selv for 'taco i en pose'.

"Tilføj alle dine foretrukne grøntsager, ost, og hvad end du vil. Det absolut bedste er, at der er ingen oprydning! Smid en gaffel i det, og du er klar," skriver hun.

"Perfekt til travle aftener... og det er så godt!"

Hendes video endte med at tiltrække en masse opmærksomhed, men det har ikke kun været positiv opmærksomhed. I alt har videoen fået mere end 200.000 visninger, og et væld af kommentarer.

I kommentarsporet er der derfor mange, der har delt deres tanker om videoen. Et kig på dette kommentarspor afslører dog, at det ikke er alle, der bryder sig om retten. Én er endda gået så vidt at sammenligne det med 'fængselsmad'.

"Dette kaldes for fængselsmad," skrev en person, mens en anden fulgte op med: "De laver det her i fængslet."

Andre virker til at være mere positivt stemt over for opskriften, som de endda har deres egne navne til.

"Vi kalder dem for 'walking tacos'," har en bruger skrevet.

"Jeg voksede op i det sydlige Texas, og min skole plejede at lave det her med Hot Cheetos," skrev en anden.

Derfor er det tydeligt at se, at der er delte meninger om opskriften. Det vidner om, at det er en madret, som man ikke kan have et neutralt syn på. Enten bryder man sig om det, og ellers gør man ikke.

Anbefalet til dig