Udnyt væggelusenes største svaghed: Sådan slipper du af med dem på ingen tid

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Især én ting kan de ikke udstå.

Lige nu læser andre også

Selvom sneen har meldt sin ankomst flere steder i landet, så er der ikke lang tid til, at temperaturerne stiger markant.

Danskerne glæder sig helt sikkert til sommervarmen vender tilbage, men de varme måneder byder også på mindre rosenrøde ting, herunder væggelus.

Disse små blodsugere stortrives i varmen og er kendt for at være nogle af de mest irriterende skabninger, et hjem kan husere.

Selvom de er sejlivede, har de en akilleshæl, som du kan udnytte til din fordel.

Væggelusenes svaghed

Væggelus er ikke bare irriterende. De er også ekstremt modstandsdygtige over for mange insektmidler.

Dog er der én ting, de ikke kan tåle; og den ting er ekstreme temperaturer.

Både varme og kulde kan blive din bedste ven i kampen mod de ubudne gæster, og mediet Infobae løfter nu sløret for, hvordan du skal gøre.

Giv dem hedeture

Hvis der er noget, væggelus ikke kan fordrage, så er det temperaturer over 45 og under -18 grader.

Derfor kan du blandt andet gøre følgende:

  • Smid sengetøj, tøj og tekstiler i vaskemaskinen ved minimum 60 grader og giv dem efterfølgende en tur i tørretumbleren ved høj varme i mindst 30 minutter.

  • En damprenser kan være din bedste ven mod væggelus i madrasser, sofaer og tæpper. Damp over 70 grader kan hurtigt gøre kål på de små banditter.

  • Put tøj, sengetøj eller andre angrebne genstande i lufttætte poser og smid dem i fryseren i mindst fire dage.

Forebyggelse er din bedste ven

For at undgå, at væggelusene vender tilbage som en dårlig eks, skal du være grundig med rengøringen.

Støvsug møbler, tæpper og særlige gemmesteder som revner i væggene. Sørg for at få lappet sprækker og revner i dit hjem, så de ikke får nye gemmesteder.

Med de rigtige metoder kan du effektivt få bugt med væggelusene og sikre dig en god nattesøvn uden ubudne gæster.

Anbefalet til dig