Vær varsom med julebordsrester: Det skal du ikke gøre med dem

26/11/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: Brian Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Er der firbenede familiemedlemmer, der kigger længselsfuldt mod juleresterne, så skal du som ejer være varsom med, hvilke rester du giver til din hund.

Mest læste i dag

Den lækre duft af julemad virker lokkende for både dyr og mennesker. Derfor kan det være fristende at give hunden lidt rester fra julebordet.

Det er dog vigtigt at passe på med resterne, lyder rådet fra Dyrenes Beskyttelse.

Den fede mad kan nemlig give rigtig hunden rigtig dårlig mave. Hvis man begrænser sig i mængden at julerester, kan hunden dog godt tåle at få lidt godbidder fra julebordet.

"Selvom man holder sig til rent kød og kartofler, kan den pludselige kostændring give dårlig mave. Derfor skal man være meget varsom med at give hunden stor mængder mad fra julebordet," forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Derfor er det vigtigt at huske det almindelige foder - også i juletiden.

Ligesom mennesker, har dyrene ikke godt af for mange snacks, men med måde kan hunde godt tåle lidt rester. Genrefoto: Shutterstock.

"Hundens foder dækker alle ernæringsbehov den har. Derfor er det vigtigt ikke pludselig at erstatte dens foder med mad fra julebordet," lyder det fra Jens Jokumsen.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man kun giver små mængder som supplement eller snack. Hvis man holder sig til rent kød, ren fisk eller kogte æg og kartofler, så kan man være ret sikker på ikke at gøre noget forkert.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

"Er der rester fra julebordet, f.eks. rent kød eller kogte æg, så brug det til træning, øvelser eller andre aktiviteter, så hunden skal arbejde for det. På den måde får hunden den ekstra godbid, samtidig med at den aktiveres med træning”, siger Jens Jokumsen.

Det er dog vigtigt at undgå krydret og saltet mad, da hunden ikke kan tåle det. Det sammen gælder fed mad, så selvom hunden elsker sovs, så har den ikke godt af det. Ud over dette er der nogle madvarer, som er decideret giftige for hunden.

Dette tåler hunden ikke

  • Chokolade
  • Druer og rosiner
  • Løg og hvidløg
  • Avocado
  • Nødder
  • Gærdej 

Anbefalet til dig