Når det kommer til tøjvask, er 40 grader den foretrukne temperatur for mange.
Vask af tøj er en fast del af hverdagen, hvorfor opgaven er ganske rutinepræget. Det betyder også, at danskerne sjældent eksperimenterer med tøjvasken - for hvorfor skulle man dog det?
Nu viser det sig dog, at flere kan få gavn af at prøve noget nyt.
Hvis du er blandt dem, der vasker alt ved 40 grader, får du her et par tricks til, hvordan du kan optimere dine vaskerutiner.
For at bekæmpe bakterier effektivt anbefaler det græske medie Newsbomb, at man vasker sengetøj, karklude, viskestykker og undertøj ved 60 grader.
Dog er sagen en lidt anden, når det kommer til tøjvask.
30 eller 40 grader?
I henhold til det 'almindelige' tøj uden bakterieproblemer, er en 30 graders vask mere end nok.
Hvis du er en af dem, der konsekvent har vasket dit almindelige tøj på 40 grader, kan det være, at du skal genoverveje din vaskerutine.
Ved at vaske på 30 grader i stedet, kan du angiveligt opnå samme resultater, men slide mindre på tøjet, hvorfor det må være at foretrække.
Vælg en vaskemaskine, der er skånfuld og sikker for tøjet:
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Håndklæder ved 60 grader?
B.T. har tidligere talt med Anne Grete Rasmussen, der også går under navnet Fru Grøn, og har 25 års erfaring inden for rengøringsbranchen.
Når det kommer til håndklæder anbefaler hun, at man vurderer behovet for at vaske håndklæder individuelt og overvejer at vaske dem ved lavere temperaturer.
Ifølge hende skal man nemlig ikke altid vaske sine håndklæder ved 60 grader:
"Og faktisk vil jeg sige, at man behøver ikke altid at vaske håndklæderne ved 60 grader, og det siger jeg, selvom jeg får hug får det nogle gange", siger hun.
Her kan de 40 grader altså være nok, hvorfor du ikke behøver lægge din gamle vane helt i graven.