Har været længe ventet: Danske biblioteker med stor nyhed

Lokal
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er helt sikket mange, der glæder sig.

Lige nu læser andre også

Selvom sommerferien så småt går på hæld, og hverdagens hamsterhjul begynder at dreje, er der stadig mulighed for hyggestunder sammen med familien.

Nu kommer Viborg Bibliotekerne børnefamilierne til undsætning, da de har offentliggjort en række arrangementer, som kommer til at finde sted i løbet af de kommende uger.

"Tag med til Friluftsscenen på smukke Borgvold, hvor musik, teater, tryllekunst og eventyr venter. Før eller efter forestillingerne kan I nyde leg og gåture i parken. Alle arrangementer starter kl. 14, og der er fri entré – ingen tilmelding nødvendig", skriver de i en pressemeddelelse.

"Borgvold søndage har år efter år trukket hundredvis af publikummer til parken – uanset om solen har strålet eller regnen har danset. Vi glæder os til endnu en gang at se forventningsfulde børn og deres begejstrede familier, der sammen får en dejlig kulturel oplevelse,” lyder det fra børnekulturformidler og tovholder for arrangementet, Lone Korsholm-Madsen.

Arrangementernes store popularitet vidner om, at mange borgere har set frem til årets udgave, som har været længe ventet.

Program

11. august: “Eventyr for dyr”

Koncert med Lone og Bergur, hvor vi dykker ned i dyrenes forunderlige verden og hører sjove eventyr om, hvad dyrene gør for at forstå verden og hvilke hemmeligheder de gemmer på.

18. august: Mek Pek – hæsblæsende og humoristisk show

Skrål med på de kendte Mek Pek-numre og lyt til nye sange fra kunstnerens anmelderroste børnebog “Anton og Sassabassa”.

25. august: Trylleshow med Jesper Grønkjær

Den internationalt kendte tryllekunstner optræder med et tempofyldt show, der inkluderer bugtaleri, ballondyr, klovneri og vilde tryllekunster. Og en vaskeægte hvid kanin!

1. september: “Fiskeren og hans kone”

Teaterforestilling med Teater Natterdag og Syddjurs Egnsteater er en humoristisk, musikalsk forestilling for børn fra 4 år, der minder os om, hvad der sker, når grådigheden tager over, og tingene ikke går som forventet.

Kom og vær med til “Borgvold søndage” – en skøn måde at afslutte sommeren på!

Anbefalet til dig