Ny hastighedsgrænse indføres flere steder: Nu er det slut med 50 km/t

Lokal
Foto: Københavns Kommune
Foto: Københavns Kommune
Nu skal foden lettes en anelse fra speederen.

Lige nu læser andre også

Når man kører i en byzone i Danmark, gælder det oftest, at man må køre 50 km/t, men der er efterhånden flere steder i København, hvor det ikke er tilfældet.

Det blev nemlig besluttet i 2022, at hastighedsgrænsen på de fleste veje i København skulle sænkes til 40 eller endda 30 km/t.

"I de ydre bydele bliver fartgrænsen på de fleste veje 40 km/t, mens de indre brokvarterer og Indre By får 30 km/t de fleste steder. I praksis indføres de nye fartgrænser både i større, sammenhængende zoner og på de større enkeltveje, som adskiller zonerne," skriver Københavns Kommune selv om projektet, som har fået navnet 'København Ned I Fart'.

I bunden af artiklen kan du se, hvilke steder der 'rammes'.

Håbet med projektet er, at færre vil vælge bilen frem for cyklen, det offentlige eller gåben, og at de, der fortsat vælger bilen, kommer ned i fart for at mindske risikoen for alvorlige trafikuheld.

"Færre skal køre i bil i København, og dem, der gør, skal køre 10 km/t langsommere, når Københavns Kommune sænker farten på næsten alle veje. Lavere fart betyder færre alvorlige trafikulykker, især for cyklende og gående," lyder det således fra kommunen.

De første hastighedsgrænser blev allerede sænket til 40 km/t i Valby og Vanløse i 2023, og nu er turen ifølge København Liv kommet til den københavnske del af Amager.

Helt konkret bliver hastigheden sænket til 40 km/t på følgende steder på Amager:

  • Østrigsgade: Fra Holmbladsgade til Øresundvej.

  • Øresundvej: Fra Amagerbrogade til Amager Strandvej.

  • Italiensvej: Fra Kastrupvej til Amager Strandvej.

  • Elbagade: Fra Amagerbrogade til Kastrupvej.

  • Forlandet: Fra Kløvermarksvej til Margretheholmsvej.

Arbejdet med at opsætte de nye fartskilte ér allerede gået i gang, og hastighedsgrænsen på 40 km/t gælder derfor, så snart du kan se de nye skilte, som i starten dog vil være dækket af en pose. Den nye fartgrænse gælder først, når poserne fjernes.

Projektet med at få København ned i fart vil fortsætte i løbet af 2024 og ind i 2025, hvor de sidste veje efter planen har fået sænket deres hastighedsgrænse til enten 40 km/t eller 30 km/t.

Nogle steder vil det blive gjort med hastighedstavler på enkelte vejstrækninger, mens der andre steder vil blive indført deciderede 40 km/t- eller 30 km/t-zoner.

Anbefalet til dig