Hvis du nogensinde har smidt madrester i køleskabet uden at tænke videre over det, er du langt fra alene.
Men det kan være en alvorlig fejl, hvis du ikke ved præcis, hvordan du opbevarer fødevarer som kylling, ris og æg korrekt.
Gør du det forkert, kan det nemlig øge risikoen for madforgiftning.
Ifølge fødevareekspert Salah Sun, der er fødevarebioteknolog hos Beko, kræver især kylling ekstra opmærksomhed.
Det skriver mediet Mirror.
Hun forklarer, at kogt kylling, der opbevares korrekt under 5 grader i køleskabet, kan holde sig frisk i op til tre dage.
For at undgå at miste overblikket over, hvor længe kyllingen har ligget i køleskabet, anbefaler Salah Sun at mærke beholderen med datoen for både tilberedning og opbevaring.
Samtidig råder hun til at bruge lufttætte glasbeholdere, som hverken optager lugt eller bliver misfarvede.
Ris og æg kræver også den rette behandling
Det er ikke kun kylling, der kræver særlig opmærksomhed i køleskabet.
Kogte ris bør spises inden for 24 timer og skal køles hurtigt ned, inden de sættes på køl.
Det forhindrer skadelige bakterier i at vokse.
Æg bør derimod opbevares i deres originale emballage og spises inden udløbsdatoen.
Det sikrer, at de holder sig friske og bevarer smagen.
Undgå farlige bakterier
Hvis madvarer som kylling, ris og æg ikke opbevares korrekt, kan de danne bakterier, der potentielt kan føre til madforgiftning.
Derfor er det vigtigt at bruge lufttætte beholdere, der beskytter mod fugt og lugt fra andre madvarer i køleskabet.