Kartoffelmos er en af de retter, der kan fremkalde både barndomsminder og madglæde – men også skuffelse, hvis den ender tør, klistret eller klumpet.
Og hvis du plejer at koge dine kartofler i vand?
Så er det måske netop dér, det går galt.
Ifølge madeksperten Rosemary Gill gør de fleste nemlig én stor fejl, når de laver den klassiske mos: de bruger vand i gryden.
Gill, der underviser på Boston’s Milk Street Cooking School og deler sine tricks med tusindvis af følgere på TikTok, anbefaler noget helt andet – og langt mere smagfuldt.
Hun foreslår ifølge mediet Mirror, at du koger kartoflerne direkte i mælk. Ikke som et ekstra skridt, men som selve kogevæsken.
"Kartofler er som pasta – de afgiver stivelse i kogevæsken. Når du hælder vandet ud, ryger al stivelsen ud med det. Det er spild. Brug i stedet mælk som kogevæske, så får du silkeblød og lækker mos."
Med denne metode bevares både stivelsen og smagen i gryden, og kartoffelmosen får en fyldighed, som ellers kræver både fløde og smør.
Ifølge Gill kan du endda nøjes med én gryde og mose direkte i den, så opvasken bliver minimal.
Det hele kræver kun en smule mælk – noget de fleste allerede har i køleskabet – og så er der pludselig kartoffelmos, der kan måle sig med mormors.