Du har sikkert bemærket det: Plastflasker med låg, der ikke kan fjernes.
Denne ændring er ikke en tilfældighed, men derimod en konsekvens af et nyt EU-direktiv, der trådte i kraft 1. juli 2024.
Målet?
At reducere mængden af plastaffald og beskytte miljøet.
Ifølge Europa-Kommissionen udgør plast hele 80 % af det affald, der findes på europæiske strande, og flaskehætter er blandt de mest almindelige genstande. Det skriver det polske medie Genialne.
Ved at fastgøre lågene til flaskerne håber man at forbedre genanvendelsen og mindske forureningen, især i havene.
En dyr forandring for producenter
Indførelsen af de fastgjorte låg har dog ikke været uden udfordringer.
Fødevareproducenterne har måtte investere milliarder i at tilpasse produktionslinjer.
For eksempel har det polske mejeriselskab Mlekpol allerede brugt over 30 millioner zloty på at opdatere deres maskiner.
Kritikken har også ramt fra forbrugerne, der føler, at de fastgjorte låg kan gøre flaskerne sværere at genanvende.
Forbrugernes utilfredshed har skabt udfordringer for virksomheder som Mlekpol, som har måtte forklare ændringerne og deres miljømæssige fordele.
Påvirker det priserne?
De ekstra omkostninger kan resultere i højere priser på drikkevarer, da producenterne forsøger at dække deres udgifter. Ifølge en PwC-analyse for European Federation of Bottled Waters kan denne tilpasning koste op mod 8,7 milliarder euro på tværs af EU.
På trods af modstanden er direktivet et skridt mod en mere bæredygtig fremtid, hvor miljøet prioriteres over engangsplastik.