For ægte Coca-Cola fans er der ingen tvivl - den Coca-Cola, der serveres på McDonald's, smager langt bedre end den, man kan købe i butikkerne. Men hvorfor gør den egentlig det?
Det giver McDonald's nu svaret på.
Ifølge McDonald's ligger hemmeligheden bag den gode smag i måden, de blander den på.
Det skriver fastfoodkæden i en erklæring ifølge Mirror.
"Der er mange grunde til, at Coca-Cola smager så fantastisk hos McDonald's. Vi følger simpelthen retningslinjerne fra Coca-Cola og træffer foranstaltninger for at sikre, at vi serverer en høj kvalitet af drikkevaren fra fontænen," lød erklæringen fra McDonald's, som fortsatte:
"Vandet og Coca-Cola-siruppen, de to hovedkomponenter, sendes separat til McDonald's-kæderne og blandes efterfølgende, i modsætning til de drikkevarer, du finder på butikshylder. Vandet og Coca-Cola-siruppen er forhåndskølet, inden de kommer ind i vores fontæne-dispensere, hvor forholdet af sirup er justeret, så der tages højde for isens smeltning."
En anden grund til den forbedrede smag skyldes, at fontæne-systemet er så koldt. Dette er for at sikre, at drikken altid er "forfriskende" og lever op til standarden. Kæden sikrer også, at vandet filtreres, inden det kommer ind i dispenserne.
Endnu et hemmeligt trick, de bruger, er knyttet til sugerørene.
"De er en smule bredere end et typisk sugerør, så al den Cola-smag kan ramme dine smagsløg."