Få avocadoer til modne inden for 24 timer: Kræver blot, at de opbevares på denne måde

Mad
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du har købt umodne avocadoer, er det muligt at få dem til at modne inden for kun 24 timer med den rette opbevaring.

Lige nu læser andre også

Avocadoer er lækre og er blevet meget populære i løbet af de seneste år. Det skyldes naturligvis, at de blandt andet kan spises til morgenmad og bruges i retter som salater, hvorfor der er rig mulighed for at være kreativ med dem.

Men når du køber dem, kan de være uforudsigelige, da det kan være svært at afgøre, hvor modne de er. Det er noget, som de fleste kan genkende, hvis de er kommet hjem med enten umodne eller overmodne avocadoer.

Avocadoer modner ikke på træet, hvorfor de skal plukkes, før de kan begynde deres modningsprocessen. Det er også grunden til, at man er nødt il at passe på, at de bliver bløde uden at blive overmodne.

Ifølge eksperter findes der ikke et magisk trick, der straks kan modne avocadoer, men der findes dog en række måder at 'fremskynde' processen på. Eksperterne hos BBC Good Food har heldigvis valgt at dele ud af deres tips til netop dette.

"Avocadoer stimuleres til at modne af hormonet ethylen, som produceres naturligt af frugten selv - og i varierende grad af alle andre frugter," lyder det fra eksperterne ifølge Express.

"Avocadoer (sammen med æbler, bananer og mange andre) er klimakteriske frugter, hvilket betyder, at de fortsætter med at modne, efter de er plukket."

"Den bedste måde at udnytte naturens modningsmetoder på er at lægge din avocado i en papir- eller stofpose sammen med en banan, som udsender høje niveauer af ethylen."

"Lad den ligge i en til to dage (rigtig hårde avocadoer vil tage længere tid)," lyder det til slut fra eksperterne fra BBC Good Food.

Hvis du lægger en avocado i en pose alene, vil den stadig modne, men det kan tage et par dage mere. Når din frugt er moden, kan den holde sig i cirka to dage på køkkenbordet eller op til fire til fem dage i køleskabet, før den bliver dårlig.

Hvis du ikke har en banan ved hånden, kan du bruge et æble, men det afgiver lidt mindre ethylen end bananer. Derfor vil det være en klar fordel at have en banan ved hånden, du kan bruge til dette formål.

Hvis du skærer en avocado op og opdager, at den er for hård, findes der faktisk også nogle måder at redde den på, ifølge eksperterne.

"Pak den ind og gem den. Dette er den mindst hurtige løsning, men det kan være den enkleste. Læg blot halvdelene sammen igen så pænt som muligt - inklusive stenen - og lad avocadoen modne," lyder det først og fremmest fra eksperterne.

"Du skal ikke bekymre dig, hvis kødet begynder at blive lidt sort på de skårne sider - det skyldes blot, at det er blevet oxideret."

Andre måder at bruge en umoden avocado på inkluderer at blende den eller bage den for at blødgøre den en smule.

Anbefalet til dig