Er chips din foretrukne snack, så er der godt nyt til dig.
En række elskede, begrænsede smagsvarianter af Pringles er tilbage i supermarkederne, og de skaber allerede begejstring blandt fans.
Du kan nu finde Pringles Passport-serien i butikker som Lidl, Poundland, Farm Foods, Iceland og B&M. Det skriver Metro.
De populære varianter inkluderer:
Italian Style Pepperoni Pizza.
Italian Style Focaccia.
French Style Steak Frites.
Spanish Style Patatas Bravas.
Moroccan Style Roasted Pepper and Hummus.
Priserne starter ved bare 1 pund i visse butikker i Storbritannien, svarende til omkring 10 kroner.
På sociale medier deler fans deres begejstring over de genoplivede smage.
På platformen X (tidligere Twitter) opfordrede en bruger folk til at "løbe, ikke gå" til nærmeste butik for at sikre sig Patatas Bravas-smagen.
Selvom smagene skaber glæde, er de ikke helt nye.
Passport-serien har tidligere været tilgængelig i Europa og blev også kortvarigt solgt i Storbritannien denne sommer.
Serien har tidligere inkluderet varianter som New York Style Cheeseburger og Greek Style Tzatziki.
Hvor længe de aktuelle smagsvarianter bliver på hylderne, er uklart, men erfaringen viser, at når de er væk, kan der gå længe, før de vender tilbage.
Hvilken af de begrænsede Pringles-smage vil du helst prøve?