For nylig fik to kvinder sig noget af en overraskelse - og det var ikke én, af de behagelige af slagsen.
Det var Kellie Ulmers veninde, der gjorde det chokerende fund.
Netop som veninden skulle til at spise det sidste af sin McFlurry, mistede hun i den grad appetitten.
Kellie Ulmer, der er fra New York, filmede det hele og lagde en video op på TikTok. Her kan man se, at veninden trækker et stort stykke plastik op fra sin is, ifølge LADbible.
"Vi anede ikke, hvad hun lige havde fundet i bunden af sin McFlurry. Jeg mister mit sind," skrev Kellie Ulmer i teksten til videoen, som i skrivende stund har over to millioner visninger.
Veninden mente, at det kunne være 'handsker', mens Kellie sagde, at det lignede 'en affaldspose'.
I kommentarfeltet til videoen er det væltet ind kommentarer fra brugere, der er ligeså chokeret som veninderne.
"DU MÅ lave sjov," lyder det fra en bruger, mens en anden skriver: "Jeg ville græde."
"Jeg arbejder på McDonald's, og jeg er rystet," skriver en tredje, mens en manager forklarer: "Som en, der har været Manager på McDonald's i årevis, kan jeg fortælle, at det er posen med is-blandingen. De skar den formentlig op, og mindst halvdelen af den faldt ud."
Kellie Ulmer fortalte Storyful, at hun og hendes ven var 'forarget' over, hvad de havde fundet, og at ingen af dem havde lagt mærke til det, før de næsten var færdige med at spise.
Hun sagde, at de havde sendt en e-mail til McDonald's, men endnu ikke modtaget svar.
LADbible har også forsøgt at kontakte McDonald's for en kommentar.