Kend din kaffe - her er de forskellige kaffetyper

Mad
En god kop kaffe kræver en del øvelse. Foto: Shutterstock.
Langt de fleste kaffetyper kan du lave derhjemme. Hvis du ved, hvad der skal til, og har købt en god kaffe, så er der ingen grund til at betale dyre summer på at købe dig til kaffen på en café. Denne guide giver dig en gennemgang af de forskellige typer kaffe på en cafés kaffemenu.

Lige nu læser andre også

Det er vigtigt, at dit hjemmeudstyr er i orden. Ellers er det svært at lave en god kop kaffe. Selvfølgelig kan en helt almindelig filtermaskine give gode resultater, men det er begrænset, hvor meget du kan lege med smag og udtryk på en filtermaskine. 

Derfor vil det være en god idé, at gå på opdagelse efter det helt rigtige udstyr, inden du begynder at lege med de smage, som du skal forfine for at finde din kaffe. 

Skal du have gæster, er det selvfølgelig også perfekt, hvis du har helt styr på dine kaffetyper og kaffevarianter. Du skal kende lidt til, hvad de forskellige kaffebønner kan gøre ved smagen af dine forskellige kaffetyper. 

Det er de helt små ting, der gør hele forskellen. Det er de små nuancer, som blandingsforhold og temperatur, som kan betyde alverden for din oplevelse. 

KØB DIN KAFFE HER

Hele fundamentet for kaffevarianterne

Skal du have succes med dine forskellige kaffevarianter, så skal du selvfølgelig have styr på selve kaffefundamentet. Langt de fleste kaffetyper er baseret på en god espresso, der tilføres vand og/eller mælk. Du skal derfor kunne brygge en god espresso som udgangspunkt. Det giver ofte god mening at investere i en espressomaskine.

En espresso skal brygges under et tryk på ni bar med mindst syv gram bønner. Det skal have en gennemløbstid på 20 til 25 sekunder. For at være perfekt skal vandtemperaturen være under kogepunktet. Typisk mellem 87-93 grader.

Mælken kan godt blive for sød, hvis den bliver varmere end 65 grader. Du skal bruge mælk uden bobler, og det kan godt tage lidt tid at mestre kunsten at lave en silkeblød mælk til din kaffe.

Her er de typiske kaffetyper.

Espresso – Ristretto eller Lungo

Espressoen er en klassiker. Der er et lille shot af koncentreret kaffe, der kan drikkes i en mundfuld. Espresso er ikke bare espresso, det er meget mere. Det er hele fundamentet for din kaffe. Smagen kan påvirkes alt efter, hvor hårdt bønnerne bliver stampet før brygning, og selvfølgelig er bønnerne også meget vigtige. Det kræver lang tid at finde de bønner, som passer lige præcis til din smag. Du kan se et udvalg af gode bønner her. 

Hvis du stamper bønnerne hårdt inden brygningen, får du en mere koncentreret smag i din espresso. Der løber mindre vand gennem bønnerne. Det kaldes en ristretto. Hvis du ikke stamper bønnerne så hårdt, kommer der næsten dobbelt så meget vand gennem bønnerne, og du får en lungo espresso.

Caffé latte – 00'ernes Københavnerdrik

Alle kender en latte, men der er så meget forskel på, hvorledes man synes om sin latte. Temperatur, mælken og espressoen giver i et samspil uanede muligheder for smag. En typisk latte består af 1/3 espresso og 2/3 varmdampet mælk med ganske lidt mælkeskum på toppen.

Du skal virkelig eksperimentere med drikken for at finde din favorit, og det er her, det er fantastisk at have sit eget udstyr. Du kender det måske ved, at en latte smager fantastisk på én café, men er skrækkelig på en anden.

Cappuccino - 90'ernes favorit

Cappuccinoen er blevet lavet i et væld af skrækkelige varianter, og nogen hælder endda kakao i sin cappucino. Det er en skam, for en god cappucino er en super variant, der har mere kaffesmag end en latte. 

En rigtig cappuccino består af 1/3 espresso, 1/3 varmdampet mælk og 1/3 tyk mælkeskum. Der er altså INGEN kakao eller sukker i en cappuccino. Så alle de søde varianter handler om den enkeltes egne præferencer. 

Americano – sort kaffe og dog

En americano har fået sit navn, fordi amerikanske soldater fortyndede espressoen med vand, fordi de syntes den var for stærk. En americano minder om en filterkaffe, men har en lidt mere fyldig smag fra espressoen. Den består af 1/3 espresso og 2/3 varmt vand. 

Latte Macchiato – Trefarvet kaffe

Macchiato betyder plettet på italiensk. Kaffetypen har fået sit navn, fordi det er en trefarvet kaffe med såkaldte espressopletter.  Det kræver noget øvelse at fordele kaffe og mælk i lag. Start med at hælde 1/3 varmdampet mælk uden bobler i bunden af glasset, herefter hældes der forsigtigt 1/3 mælk med skum og kaffen afsluttes med at hælde et shot espresso forsigtigt i.

Det der sker, er at espressoen falder gennem skummet og placerer sig i midten af glasset oven på den varme mælk.

Flat White – En latte, der smager af kaffe

En Flat White er faktisk en caffe latte, men den adskiller sig lidt ved at have mindre mælk. Dermed fremhæves kaffesmagen i drikken.

Café au Lait – filterkaffe med mælk

Café au lait kommer fra Frankrig. Her var det en filterkaffe, der blev blandet med varm mælk. Ofte får man på caféer en espresso, der blandes med mælk, der er næsten kogende. Det betyder, at mælken bliver sød. Det giver en næsten sukkeragtig smag, som mange godt kan lide. 

Den originale au lait er dog med 50% filterkaffe og 50% varm mælk, der ikke varmes så meget. 

Cortado – dobbeltskud med mælk

Cortado er populær i Spanien og Portugal. Det er en dobbelt espresso, der er toppet med varmdampet sødmælk uden skum.

Husk at eksperimenter med forskellige bønner. Du kan købe alt hvad du skal bruge hos her. 

Dette er en affiliateartikel - Nyheder24 modtager et lille beløb, hvis du følger et link og køber et produkt. 

Anbefalet til dig