Følgende er et velkendt scenarie for mange: Et glas syltede agurker gemmer sig bagerst i køleskabet og spørgsmålet, om de stadig kan spises, eller om det er tid til at smide dem ud, melder sin ankomst.
Det første man kan huske på er, at et uåbnet glas syltede agurker kan holde sig i lang tid – ofte langt tid ud over deres "bedst før"-dato, hvis de altså opbevares korrekt. "Bedst før"-datoen betyder ikke, at maden er dårlig efter denne dato, men blot at producenten ikke garanterer for kvaliteten efter dette tidspunkt.
Det skriver det tyske medie Öko Test.
Når først glasset er åbnet, ændrer situationen sig. De syltede agurker bør spises inden for en til to uger, og det er vigtigt at opbevare dem i køleskabet.
Derudover er det vigtigt at bruge en gaffel til at tage dem op – ikke fingrene. Det anbefales at skrive datoen på glasset, når det åbnes, så man kan holde styr på, hvor længe det har været åbent.
Men hvad gør du så, hvis du stadig er i tvivl om, de syltede agurker er gode? I denne situation kan du tjekke for tegn som misfarvning, eller om der er en mælkeagtig væske.
Derudover kan man tjekke for skimmelsvamp på glasset eller låget eller undersøge, om de syltede agurker er krympet. Til sidst, men ikke mindst, kan du huske på, at lugt og smag også er gode indikatorer. Hvis noget ikke er, som det plejer, er det bedst at kassere dem.
Så næste gang du er i tvivl om, du kan spise de syltede agurker bagerst i køleskabet, så lad dine sanser guide dig: Ser de mærkelige ud, lugter de dårligt, eller smager de anderledes, så er det nok tid til at sige farvel til de syltede agurker.