Enhver arbejdsdag kan starte godt, når en kollega kommer med fødselsdagskage til resten af kontoret. Men måske burde man stoppe med det hyggelige ritual. Det skriver B.T.
Susan Jebb, der til dagligt er professor i kost og folkesundhed på University of Oxford, opfordrer på det kraftigste at kontorkøkkenet ikke skal indeholde nogen form for kage.
Hun mener, at man frister kollegaerne til usunde vaner, når man medbringer det søde hjemmebag.
“Hvis ingen bragte kager med på kontoret, ville jeg ikke spise kager i dagtimer. Men fordi folk har kager med, så spiser jeg kage” udtaler Jebb sig, der sammenligner kage på kontoret med passiv rygning.
Der er ingen tvivl om at overvægt og usunde livsstile fortsat er et problem i den vestlige verden.
63.8 procent af den britiske befolkning betragtes som værende moderat eller svært overvægtig, viser en undersøgelse af folkesundheden fra december 2022.
Herhjemme er det 53 procent af den voksne befolkning, der kategoriseres som værende moderat eller svært overvægtig - heriblandt er hver femte danske svært overvægtig, kunne B.T. offentliggøre i marts 2022.