Sukker har mange navne: 10 ting du burde vide om dine madvarer

Ikke alt er, hvad det giver sig ud for at være. Madens etiketter og branding kan snyde

“Naturlig” betyder ikke nødvendigvis sundt

Mange fødevarer markedsføres som "naturlige", men det betyder ikke, de er sunde.

Der findes ingen stram regulering af brugen af ordet, og det bruges ofte i markedsføring uden videnskabelig baggrund.

Altså: naturligt er ikke lig med næringsrigt.

Sukker skjuler sig under mange navne

Ingredienslister nævner sjældent bare “sukker”. Det kan stå som glukosesirup, fruktose, maltodextrin, majssirup, rørsukker m.fl. Det gør det svært at gennemskue, hvor meget sukker en vare egentlig indeholder.

Datomærkning er ikke en udløbsdato

“Bedst før” betyder, at kvaliteten kan forringes – ikke at varen bliver sundhedsfarlig.

Mange varer kan sagtens spises efter datoen, hvis de dufter og smager fint. Brug dine sanser og undgå madspild.

Superfoods er ofte bare markedsføring

Chiafrø, spirulina og gojibær lyder eksotisk og sundt – men effekten er sjældent bedre end danske alternativer som havregryn, rødbeder eller kål.

Sundhed ligger i helheden af kosten, ikke i enkelte “mirakelingredienser”.

Plantebaseret er ikke lig med sundt

Pommes frites og veganske nuggets er teknisk set plantebaserede – men stadig ultra-forarbejdede. 

En plantebaseret kost kan være sund, men ikke alt plantebaseret er automatisk godt for kroppen.

Emballagen snyder dig – især med “light”

“Light”, “fedtfattig” og “sukkerfri” får ofte produkter til at virke sundere end de er. 

Mange “light”-produkter indeholder flere tilsætningsstoffer eller ekstra sukker for at kompensere for smag.

Færre ingredienser er ofte et godt tegn

En kort ingrediensliste med genkendelige ord tyder ofte på et mindre forarbejdet produkt. 

Jo færre og mere forståelige ingredienser, jo nemmere er det at vurdere, hvad du egentlig spiser.

Kød kræver meget mere vand end grønt

Produktion af oksekød bruger tusindvis af liter vand sammenlignet med grøntsager. F.eks. kræver 1 kg oksekød omkring 15.000 liter vand, hvorimod 1 kg kartofler bruger under 300 liter. Madvalg påvirker klimaaftrykket markant.

Rester redder både klimaet og din pengepung

Når du gemmer og genbruger madrester, reducerer du spild og sparer penge. 

Madspild er en stor klimasynder – men det er nemt at modvirke med lidt planlægning og kreativ madlavning.

Lokale råvarer smager ofte bedre

Råvarer dyrket tæt på dig er ofte friskere, mere smagfulde og har et mindre CO2-aftryk. 

De har typisk ikke rejst verden rundt, hvilket gavner både miljøet og din smagsoplevelse.