Sneen ligger smukt over Danmark og selvom den mange steder giver masser af grå hår og problemer, så kan den iskolde, hvide masse også bruges til sjov - og her menes ikke kun kælketure og snemænd. Næ, takket være en kemisk reaktion mellem salt og sne er det nemlig muligt at gøre en almindelig gryde så kold, at den kan omdanne fløde til softice på bare få minutter.
Tricket er meget simpelt:
Du skal bruge en beholder til opsamling af sne samt en tyndbundet gryde. Fyld beholderen godt op med sne og hæld derefter 300g salt ned til sneen (blandingsforholdet skal ca. være 1 del salt til 5 del sne). Rør lidt rundt så det blandes. Sæt derefter gryden over sneblandingen og hæld følgende ingredienser i:
½ liter piskefløde
1 spsk. Flormelis
2 tsk. Vanilljesukker
Dette er en basisblanding til en helt neutral softice, men man kan, så snart at fløden begynder at ise til fastere konsistens, overveje følgende ingredienser:
150g hakket daimchokolade
150g grofthakket smarties
100g bær der har fået et opkog på komfuret og derefter kølet af
Vanilje ekstrakt
Mangosirup
Kanel
Espresso (kold)
Karamelsovs
Mulighederne er mange og sjove at eksperimenterer med og bestemt en aktivitet som både børn og voksne vil nyde godt af - så kan man da næsten håbe at sneen bliver liggende lidt endnu.
Du kan se en video af processen udført af Nanna Pretzmann her: