Mit Vejle: Der er for mange brokrøve i Vejle

I 2006 overtog Michael Panayotis brudekjolebutikken Panayotis fra sin far. Faderen var skræddermester og syede selv kjoler. Selv er Michael Panayotis handelsuddannet, og i dag kommer de fleste kjoler fra Fjernøsten. Med Michael Panayotis ved styrepinden har brudekjolebutikken fulgt med tiden. For nyligt flyttede butikken ind i det gamle Vejle Teaters statelige bygninger på Banegårdspladsen, og i foråret har man kunne følge butikken på Kanal 4 i programmet Say Yes to the Dress.

Michael Panayotis er født og opvokset i Vejle. Godt nok flyttede familien til Brejning, da han var dreng, men han fortsatte med at gå i skole i byen, og han husker stadig sine to faste avis-ruter: Rute 1 og rute 48. Bortset fra en afstikker til Sønderborg, hvor han tog sin uddannelse, har han boet hele sit liv i eller nær ved Vejle. Han er især kendt for sin brudekjolebutik, men har også i to år været formand for City Vejle. Derudover er han næstformand for Triangle Razorbacks.

I dag bor han i en lejlighed på Vestre Engvej med sin hustru og deres søn på 18. Parret har også en ældre søn på 21 år, som nu er flyttet hjemmefra. Selvom parret har været sammen siden 1986, og selvom Michael Panayotis har og havde adgang til alverdens brudekjoler, blev parret først gift i 2005. Det skete på Rådhuset.

Dette er den niende udgave af Vejle24's søndagsinterview Mit Vejle.

Hvorfor bor du her?

Jeg er født og opvokset, og har gået i skole i byen. Det har altid været familiens by, og jeg har aldrig tænkt tanken om, at flytte væk fra egnen. Vi har boet næsten tyve år i Hedensted, men flyttede tilbage til byen for to år siden. Det skulle egentlig bare være midlertidigt, men nu er vi er blevet så vilde med at bo centralt i byen, at vi er blevet hængende.

Hvilket er dit yndlingssted i Vejle?

Vejle har mange fede steder med alt lige fra Munkebjerg til det gamle Vejle Stadion og Søndermarksskoven.

Jeg blev slæbt med på stadion af den gamle, der havde sæsonkort deroppe, så vi havde faste pladser. Jeg husker stadig tydeligt, da vi var 22.000 på stadion mod Mönchengladbach, eller dengang Vejle vandt 9-2 over Frem. Nu er det så blevet hjemsted for Razorbacks, og det er stadigvæk et fedt sted.

Søndermarksskoven brugte jeg meget, da jeg trænede nede i Lido. Det er et fantastisk område, når man kommer nede fra Midtbyen og træder direkte ind i naturen.

Og så havde jeg nær glemt at nævne det vigtigste sted: Crossfit Copenhagen. Hele den stemning og atmosfære der er der, og det gode community. Man kan træne sammen uden at være på samme niveau. Jeg har lige været til morgentræning dernede med min yngste søn her til morgen.

Michael Panayotis har altid trænet meget. Før han startede på crossfit, brugte han meget tid i Lido Fitness. Han træner ofte sammen med sine sønner. ”I starten var det mig, der sagde: ’Hvem kan tage flest armbøjninger?’ Nu er det payback time,” siger han og griner.

Hvorhenne får man den bedste kaffe?

Den får man i min Nespresso-maskine derhjemme.

Hvorhenne får man den bedste mad?

Vi nyder at gå ud og spise på Vejles mange fantastiske spisesteder, det sker nok to-tre gange om ugen. Det er mig og min kone, hvis hun er hjemme – og så drengene. De har luret, at det er mig der betaler.

Jeg er specielt glad for Restaurant 1401, Lido Caféen og Det Italienske Hjørne (L’Angolo). Men mit yndlingssted er Taverna Hellas, hvor man får rigtig græsk mad og græsk stemning.

Det er alle sammen steder hvor man kan dosere sine portioner, og det passer mig rigtig godt. Når man lever et travlt liv, og går ud en hverdagsaften, skal man ikke have Michelin-mad og tre retters-menûer.

Har du et stamsted i byen?

Mine stamsteder må være Lido Cafeen og Det Italienske Hjørne. Det er easy going-steder, som laver noget ordentligt mad.

Michael Panayotis er den ældste ud af en søskendeflok på fire. Han har en bror, Kostas, som bor i Vejle og to søstre som bor i Københavns-området. Selvom han var den ældste søn, var det ikke forventet, at han skulle overtage butikken. ”Jeg tror bare, at jeg var den eneste, der viste interesse for at overtage,” siger han.

Hvis du fik en stor pose penge, hvad ville du så gerne forandre ved byen?

Så ville jeg grave jernbanen, så man kunne bygge lækre huse langs vandet. Det ville garanteret også hæve priserne på de mange huse, der er endt med jernbanen i bag- eller forhaven. Der er jo for eksempelvis nogle fantastiske huse på Ibæk Strandvej. Problemet er bare, at de har tog, der bremser i baghaven.

Og så ville jeg købe det gamle Vejle Teater, så vi kunne lave verdens fedeste sted for brude- og festkjoler. Kunderne er mega begejstrede over, at vi er flyttet hertil, men lige nu er det et midlertidigt lejemål vi har.

Hvis du havde en bulldozer, hvad ville du så gerne fjerne i byen?

Jeg ville fjerne alt det gamle skrammel på Posthusgrunden, og få bygget en masse lækre lejligheder. Godsbanebygningen har stået tom lige siden dengang, jeg gik med aviser på Gammelhavn, så de har haft alle chancer for at renovere den. Hvis der kom lejligheder dernede, kunne jeg sagtens se mig selv bo dernede. Mere centralt kan det jo næsten ikke blive.

Hvad mangler Vejle?

Vejle mangler steder at bo til alle dem, der gerne vil flytte til Midtbyen. Især nye lejligheder. Jeg har selv oplevet det her det sidste års tid, hvor vi har kikket efter et nyt sted at bo. Vi bor til leje nu, og vil gerne eje selv. Men jeg er ikke handyman på nogen måde, så vi skal ikke flytte ind i et 70 år-gammelt hus. Så foretrækker jeg også, at der ikke er nogen have til. Vi er ikke så gode til haver. Da vi boede i Hedensted, var vi altid presset over, hvem af os der skulle klippe hæk og slå græs.

Panayotis er i virkeligheden et mellemnavn. Michael Panayotis har også et efternavn, men det er meget græsk – og meget langt. Panayotis er faderens fornavn. Papa Payanotis stammer fra Rhodos, men kom til Danmark i 1965 på jagt efter et vinterjob. Her mødte han Michael Panayotis’ mor, som kommer fra Vestbyen. Tre år senere åbnede de kjolebutikken Panayotis.

Hvad er der for meget af i Vejle?

Der er for mange brokrøve. Jeg har kæmpe respekt for dem, der driver Vejle Boldklub, for hold nu kæft et opadbakke-projekt! Så er det ham spilleren, der ikke dur, så dur træneren ikke, så dur den nye ejer ikke.

Nu brokker jeg mig så selv over dem, der brokker sig, men nogle gange skal man lige flippe mønten, og sætte pris på, hvad man har. Jeg ville ønske at folk var mere bevidste om byens kvaliteter. I Vejle har vi for eksempel det flotteste strøg i hele Danmark.

Hvad kunne Vejle lære af andre byer?

Der er masser af ting, vi kan lære af andre byer - det er et spørgsmål om at rejse rundt og suge til sig. Helt generelt synes jeg, der mangler flere oplevelser i Midtbyen. For at lokke folk til byen, skal der være masser af små overraskende oplevelser rundt omkring i byen. Der bliver lokket en masser af turister til - så skal vi også opføre os som en turistdestination.

Det kan selvfølgelig ikke sammenlignes, men da jeg var dreng, skulle man altid se Julemanden røre i sin gryde nede i A.I. Hansen på Torvegade, når det blev Jul. Alle de varer, som kan købes nede i byen, kan folk også købe på nettet. Derfor er det vigtigt, at man kan gøre sig bevidst, at der skal noget ekstraordinært til, hvis folk skal bøvle med at finde en parkeringsplads, og trave ned i Midtbyen. I storbyerne har de færre varer og flere oplevelser. I Nike-butikkerne i USA har de kunstgræsbaner, hvor folk kan teste skoene. Hvis der ikke er noget ekstra, så gider folk ikke at gøre sig besværet – så køber de bare deres varer på nettet.

Michael Panayotis’ far har stadig et hus på Rhodos. Efter at de var blevet gift i relativ stilhed på rådhuset herhjemme, afholdte de efterfølgende en bryllupsfest for familien på Rhodos. Til sommer holder de kobberbryllup dernede, denne gang er både venner og familie inviteret.

Hvad kunne andre byer lære af Vejle?

Den fremsynethed som politikere og embedsmænd har haft omkring Midtbyen, var der mange, der kunne lære meget af. Der var meget brok i starten, fordi man ikke måtte etablere detailhandel uden for bymidten, eller da gågade-belægningen skulle skiftes. Men i dag roser alle der kommer til Vejle os for, at vi har en levende og attraktiv bymidte - men det kan stadig blive meget bedre.

Læs også

Mit Vejle: Vi må aldrig nogensinde blive en miniudgave af Århus