Det verdenspopulære superband TOTO kommer forbi Aarhus til næste år, hvor de skal afholde deres eneste koncert i Danmark på deres turnê ”40 Trips Around The Sun”. Bandet har valgt Ceres Park som spilletid, og koncerten finder sted den 23. juni 2019.
TOTO der bedst er kendt for sange som Hold the Line og Africa, har solgt mere end 40 millioner albums, og de var senest på tournê i Danmark i 2017, hvor de afholdt to koncerter. Anmelderne havde svært ved at få armene ned over det amerikanske band, der godt og vel har rundet de 60 år, men de fortsætter i stor stil, og det kommer de højst sandsynligt også til, når det gælder koncerten den 23. juni 2019 på Ceres Park.
”Vi er selvfølgelig glade og enormt stolte af, at TOTO har valgt Aarhus og Ceres Arena som deres næste danske destination - og som den eneste i 2019. Det vidner om, at vi er en koncert-by med stor betydning, når der skal planlægges turné hos de største internationale artister. Og vi glæder os meget til at præsentere TOTO for deres østjyske fans og naturligvis også for resten af Danmark - det bliver en fantastisk aften i Ceres Arena,” lyder det fra eventchef i Ceres Park & Arena, Hanne Bisbo Stadsgaard
Billetsalget til koncerten starter om tre dage, onsdag den 25. oktober klokken 10:00, og de kan købes hos Ticketmaster.