Unik koncertoplevelse? Kom og oplev aarhusianske Vulture Vibe

04/08/2018

Rikki Tholstrup Jørgensen

Den aarhusbaserede rock'n'roll-trio har begejstret anmeldere over hele verdenen, men det kommercielle gennembrud er stadig på ventelisten. Den 24. august kan du opleve et af byens bedste livebands på Headquarters.

Mest læste i dag

Vulture Vibe er et aarhusbaseret rockband, der blev grundlagt i 2016. I 2017 udgav de deres EP "Temptation", der er produceret af Nicklas Sonne fra "Sonne Studios" i København. Sonne er også frontmand i de hårdtslående metalbands Defecto og Malrun (der også er fra Aarhus). 

Den 24. august har du muligheden for at opleve et af byens absolut bedste livebands, når Vulture Vibe headliner en koncert hos Headquarters. Her kan du opleve det, som det danske heavyrock-magasin har kaldt "en selvsikker og veldefineret lyd, (som) ikke (er) for alle. Man skal holde af den meget særegne vokal – for den fylder rigtig meget i trioens univers."

Metaltone.dk skriver: "Vulture Vibe formår at fremkalde en stemning i deres numre, en stemning der virkelig rammer dine følelser på den helt rigtige måde. Se, det er sgu en musikalsk oplevelse."

Nummeret Temptation har fået airplay på landsdækkende radio, hvor Alex Nyborg Madsen har spillet det flere gange, så Vulture Vibe er ikke et band uden fans. Flere rockhjemmesider fra udlandet har også fået øjnene op for den aarhusianske trio. Hos Rock'n'load har Vulture Vibe været featured som "The next big thing," og flere andre udenlandske sider har anmeldt den udsendte EP til topkarakter.

Tjek selv Vulture Vibe ud på Spotify.

Til koncerten kan du forvente et dedikeret band og en lyd, som er helt sin egen. Snyd ikke dig selv for en god musikalsk oplevelse.

Se mere om koncerten på Facebooksiden.
 

Anbefalet til dig