10 ting du kan lave med dine børn, mens I er spærret inde under coronavirussen

Nyheder
Måske var det sådan her, at du forventede, at de næste 14 dage kom til at forløbe. Hvis din virkelighed ikke er sådan, så læs med her. Dette er selvfølgelig et modelfoto. Foto: Shutterstock.
Vi er kun lige startet på denne karantæneperiode, og hvis dagene allerede føles frustrerende, så er her lidt ideer til, hvad I kan få tiden til at gå med.

Lige nu læser andre også

 

 

Læs også: Hele internettet elsker enøret hundehvalp – den ligner en enhjørning

Har dine børn allerede drevet dig til vandvid, og er du i gang med at oprette annoncer på DBA, hvor du sætter dem billigt til salg, så fortvivl ikke, men læs med her hvad du kan lave med dem, mens I er indespærret i disse tider.

Gør hverdagen til leg

 

  1. Skriv en fælles bog

Det lyder måske som et omfattende projekt, men det er noget I kan lave sammen. Skriv en historie sammen, hvor fantasien slippes løs, og man ikke har nogen begrænsninger. I en tid, hvor man er indespærret, er det godt at slippe drømmende løs, og ikke få alt til at handle om coronavirus. I kan eventuelt illustrere bogen sammen med flotte tegninger.
 

  1. Male på glas og tallerkner

Det her kræver, at man kommer en tur forbi en hobbybutik, men her kan man købe porcelænstusser, som man kan male på både glas og tallerkner med, og hvem ønsker sig ikke et helt nyt design på alle ens vinglas? Hvis det ikke er drømmen, kan man altid tegne på gamle syltetøjsglas.
 

  1. Lav en ”brainstorm” over mål, som I gerne vil opnå

Igen er det godt at have drømme i en tid, hvor det hele føles lidt håbløst. Lad børnene arbejde med deres drømme, om hvad de gerne vil i fremtiden, når alt dette coronahelvede er forbi. Hvad drømmer de om? Planlæg deres drømmedag, ferie eller fremtidige job. Kun fantasien sætter grænser.
 

  1. Spil en masse spil

Det er nemt, sjovt og det giver oplevelser sammen. Har I ikke mange spil på lager, så er der en masse quizzer man kan hente som apps.

 

  1. Skrive et brev til fremtidige dig

Det var sådan en opgave man altid fik i folkeskolen, men faktisk er den ikke helt dum. Lad børnene skrive et brev til dem selv, som de først må åbne næste år. Lad dem arbejde frit. Hvis du har brug for en times tid.

 

  1. Omdan stuen til en festival

Det ser ud til at mange af årets festivaler hænger i en tynd tråd, men det betyder ikke, at du ikke skal have musik. Har du et telt, så slå det op i stuen. Lav en minibar med sjove sodavandsdrinks (eventuelt med en med ekstra meget vodka i til dig selv, hvis du er ved at få pip). Dit tv er scenen, hvor du kan sætte koncerter på fra YouTube. Spil en masse klassiske spil som bowling med flasker som kejler. Det er ikke helt Roskilde, men det kan komme til at ligne det.

 

  1. Lav telefonfis

Du husker det fra da du var lille. Det var mega sjovt, og man kunne bruge timer på at ringe og forsøge at snyde folk. Når nu man ikke kan se sine venner, så kan man stadig pranke dem. Husk at gør dit nummer hemmeligt inden. Ellers ryger lidt af det sjove.

 

  1. Lav mad sammen

Det er noget der sjældent er tid til i hverdagen, men i denne tid kan der sikkert afsættes noget god kvalitetstid til at lære børnene at lave mad og om sunde råvarer.

 

  1. Køb ting på nettet og spis take-away

Ja du får lige det modsatte råd af, hvad de ofte anbefaler i Luksusfælden, men i disse tider skal du gøre det. Vi ved at nethandel nærmest har været et fyord indtil nu, men nu skal man faktisk gøre det, for at mindske smitten. De flest butikker kører ovenikøbet tilbud lige nu. Så shop løs i dine yndlingsbutikker, så de også er der når krisen er ovre. Det sammen med dine yndlingsrestauranter. Hvis de skal have en chance for at overleve, så køb take-away fra dem. De fleste tilbyder det i stedet for at man kan spise der.

 

  1. Sæt børnene til at se Matador

I denne tid skal vi som forældre fungere som lidt af hvert, herunder skal vi også agere folkeskolelærere. Men vil du lære børnene lidt god dansk kultur, så vis dem klassikeren Matador. Det er 24 timer, hvor dine børn skal lære, om at det kan blive meget værre end de har det nu. For tænk sig hvis der kom rationeringsmærker på fredagsslik?

Og nu vi er ved fredagsslikket, så spis slik hver dag. Du behøver ikke dele med dine børn.

 

 

Læs også: Karantænekage: Her er kagen både du og dine børn vil elske

 

Anbefalet til dig