11-årige dreng fik en gren gennem kroppen: Så skete et held i uheldet

Af: Thea Andersen

|

03/05/2022

Nyheder
Foto: Video / TV 2
Den 22. marts var et par klassekammerater ude og klatre i træer, da det gik grueligt galt for Kristoffer.

Lige nu læser andre også

Den 22. marts var en af de første dage med flot forårssol i år, som de fleste nok var ude og nyde. 

Én af dem, der var ude og nyde det, var 11-årige Kristoffer Ekselund Harpsøe.

Det var en almindelig skoledag, så da Kristoffer og resten af hans klasse, 5.a på Midtskolens afdeling Møllevang i Rønnede, fik frikvarter, skyndte de alle sig ud for at lege i det gode vejr.

Som mange gange før besluttede Kristoffer og hans klassekammerat,  Asger Østerbye, sig for at klatre i træerne bag skolens boldbane, hvor de havde udset hver deres træ.

Hvad der skulle have været en hyggelig klatreleg i solskinsvejr endte i noget, der minder om en ond drøm, skriver TV 2

Kristoffer faldt nemlig ned fra træet og lander på en gren, der gik gennem hans krop.

"Jeg prøvede at gå, men det kunne jeg ikke. Og så kiggede jeg ned, og så kunne jeg bare se... ja", siger Kristoffer Ekselund Harpsøe.

Både lægehelikopter, brandvæsen og politi er fremme på 11 minutter, hvorefter Kristoffer blev hastet mod Rigshospitalets traumecenter.

Men oven i uheldet, havde Kristoffer Ekselund Harpsøe været rigtig heldig. 

"Det er egentlig det, der er utroligt heldigt, fordi den går simpelthen ikke ind der, hvor organerne er. Den går uden om de store blodkar, som ellers kan bløde rigtig meget. Den kommer op i mellemgulvet, og så sker der det, at der kommer et lille hul her fra mellemgulvet, og lungen klapper sammen," forklarer Nadja Vissing til TV 2.

I dag er Kristoffer Eskelund Harpsøe ved at klar til at klatre i træer igen - og uden nogen varige mén. 

Anbefalet til dig