Når ris á la manden er spist og julegaverne først er pakket op, så kan det godt føles som om, at der er rigtigt, rigtigt, rigtigt længe til, at det er jul igen… Men så er det heldigt, at Danske Spils nye juletradition Det Store Jule Lotto forlænger gaveregnen helt til den 25. december: 1. juledag vil der ved en ekstraordinær lodtrækning blive uddelt 12 gange 1 million kroner blandt alle dem, der har spillet Lotto i løbet af december.
Det skriver Danske Spil A/S i en pressemeddelelse.
”Vi introducerede Det Store Jule Lotto sidste år, fordi vi havde et stort ønske om at samle danskerne om en ekstra, stor juletrækning. Det førte til, at en række danskere 1. juledag fik en flot forsinket julegave. Og i år gør vi det igen. Sidste år var første gang, i år er det ved at være en lille tradition,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Dobbelt chance på en almindelig Lottokupon
Konceptet er simpelt.
Det Store Jule Lotto er en særlig, ekstra lodtrækning den 25. december, hvor der blandt alle de Lotto-rækker, der er blevet spillet de fire første lørdage i december måned, udtrækkes 12 vindere af 1 million kroner.
Fra hvid jul til ’rig jul’
”Normalt er 1. Juledag bare dagen efter juleaften. Vi håber med Det Store Jule Lotto at kunne tilføre dagen lidt ekstra spænding og noget særligt, danskerne kan samles om, når julestøvet så småt er ved at lægge sig. Sidste år fordelte de 12 millioner sig ganske flot over hele landet, og det ville jo ikke gøre noget, hvis vi igen i år på den måde kunne sikre en landsdækkende ’rig jul’,” siger Malene Mølgaard.
Og derefter… så må man jo bare leve med, at der er rigtigt, rigtigt, rigtigt længe til den 25. december næste år.
Læs mere om Det Store Jule Lotto via dette link.