13 danske byer får nye nærhospitaler: Her skal de ligge

Nyheder
Foto: Shutterstock
Regeringen vil flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerne, fortæller de onsdag

Lige nu læser andre også

Onsdag formiddag har regeringen præsenteret sit nyeste udspil, der har fået navnet 'Tættere på II''. Et af kardinalpunkterne i udspillet er, at regeringen ønsker at åbne 20 nye nærhospitaler på tværs af Danmark

I oplægget til udspillet sætter regeringen flere ord på, hvad et nærhospital helt præcist er. De forklarer det således: 

"Nærhospitaler med sygehusfunktioner, kommunale tilbud og for eksempel almen praksis, som tilbyder borgere med for eksempel flere kroniske lidelser eller samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom et sammenhængende og nært sundhedstilbud"

I udspillet forklarer regeringen desuden, at der er fundet fire milliarder, som skal finansiere op til 20 nærhospitaler. Indtil videre har de dog kun fundet frem til 13 steder, hvor der skal placeres et nærhospital

På tværs af Danmark

De 13 nye nærhospitaler skal, ifølge regeringen, drysse ud over hele landet.

Nærhospitalerne åbnes i Skagen, Nykøbing Mors i Nordjylland, Tarm, Skive, Grenaa, Tønder samt Fredericia. Derudover åbnes der også hospitaler i Nyborg, Nakskov, Næstved, Kalundborg, Frederikssund og Helsingør

Indenrigs- og Boligministeriet har udsendt en pressemeddelelse om udspillet 'Tættere på II'. Heri glæder sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sig over nyheden om nærhospitalerne

”Det danske sundhedsvæsen er de sidste 20 år blevet specialiseret omkring vores store sygehuse. Nu er der brug for at styrke det nære sundhedsvæsen, så langt flere kan få gavn af sundhedstilbud i deres hverdag, og så alle danskerne kan få en fast læge og regne med hurtig hjælp, når de får brug for den. Regeringen foreslår at oprette op til 20 nærhospitaler i hele landet. Vi kommer samtidig med en plan for, hvordan vi kan sikre bedre lægedækning i hele landet, og vi styrker vores akutindsatser," udtaler Magnus Heunicke

 

Anbefalet til dig