130.000 danskere har modtaget brev: Skal aflevere budget til Gældsstyrelsen

Af: Mie M.B

|

19/02/2024

Nyheder
Foto: Presse
Har man problemer med at få økonomien til at hænge sammen, skal budgettet kunne påvise det

Lige nu læser andre også

Skatteminister Jeppe Bruus (S) reagerer nu på de bekymrende historier om, hvordan Gældsstyrelsens nye tiltag med at inddrive gæld via lønnen har skabt store udfordringer for flere danskere. Hundredetusindvis af borgere har modtaget varselsbreve fra styrelsen, der informerer dem om kommende lønbeslaglæggelser efter skat. Det skriver TV 2.

Selvom formålet med de nye regler er at sikre en mere retfærdig fordeling af byrden, hvor højtlønnede trækkes mere og lavtlønnede mindre, har mange danskere svært ved at få budgettet til at gå op. Dette har ført til en stigning i henvendelser til gældsrådgivningsforeninger, der knap kan følge med efterspørgslen.

Ifølge Gældsstyrelsen er der allerede sendt varselsbreve til 130.000 borgere, som allerede afdrager på deres gæld, men det er uklart, hvor mange breve, der er sendt i alt. Disse breve giver borgerne 14 dage til at indsende et budget, der kan overbevise Gældsstyrelsen om, at de ikke har råd til at få trukket så meget i deres indkomst.

Selvom styrelsen understreger, at der normalt har været en længere proces, hvor borgerne har haft mulighed for at afdrage på gælden, inden lønbeslaglæggelsen, oplever nogle stadig betydelige udfordringer. Ministeren påpeger, at der med de nye regler er forsøgt at skabe en bedre balance, men at det er vigtigt løbende at evaluere, om denne balance er opnået.

Anbefalet til dig