15-årig pige er stadig forsvundet: Ny melding fra politiet har set dagens lys

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 15-årige pige har været forsvundet siden lørdag.

Lige nu læser andre også

I tirsdags efterlyste Københavns Politi en 15-årig pige, som har været forsvundet siden lørdag.

I går oplyste politikredsens vagtchef, Dyre Sønnicksen, at politiet ikke var kommet nærmere en opklaring, og at de meget gerne vil høre fra borgere, der kan sidde inde med relevante oplysninger.

"Vi har ikke rigtig noget som helst at gå efter, men vi er ved at samle det, vi har, og se, hvilke muligheder der så er videre. Så hvis nogen ser hende, vil vi rigtig gerne høre fra dem", sagde han til Ekstra Bladet.

Desværre står det ikke anderledes til i dag.

"Vi har ikke fundet nogle spor efter hende. Vi har fået flere henvendelser, men det har endnu ikke givet noget", siger vagtchefen, som igen har talt med Ekstra Bladet.

Udelukker ikke forbrydelse

Vagtchefen udtalte i går, at der ikke er noget, der tyder på, at der er tale om en kriminel handling, men han påpeger kort derefter, at det ikke kan udelukkes:

"Det er selvfølgelig en hypotese, men der er ikke noget, der tyder på det, lad mig sige det sådan", lød det fra vagtchefen.

Den 15-årige pige havde kontakt med sin familie lørdag aften, men siden da har man ikke hørt eller set noget til hende. Hun beskrives som mellem 165 og 170 centimeter høj.

Derudover har hun langt, mørkt hår, og hun havde en lyserød kjole og en mørk jakke på, da hun gik hjemmefra.

Hvis du sidder inde med relevante informationer omkring, hvor hun hun er at finde, så bør du kontakte politiet omgående på 114.

Herunder kan du se et billede af pigen.

Anbefalet til dig