150.000 danskere bliver udsat for digital svindel: Nu udvider Norlys trygheden

Af: Thea Andersen

|

21/11/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvad enten det drejer sig om digitale krænkelser eller svindel online, er Norlys-kunder fremadrettet dækket af en cyberforsikring.

Lige nu læser andre også

Hvert år bliver flere end 150.000 danskere offer for kriminalitet begået på internettet, viser tal fra den årlige offerundersøgelse.

Det høje antal dækker over alt fra misbrug af betalingskortoplysninger, over svindel ved samhandel til identitetstyveri.

Derfor gør Norlys nu en ekstra indsats for at øge kundernes tryghed online og introducerer en cyberforsikring fra Topdanmark i selskabets nye internetprodukter, skriver energi- og telekoncernen i en pressemeddelelse.

"Som internetudbyder giver vi vores kunder nøglen til deres digitale liv. Derfor vil vi også gerne tage ansvar for, at de får så tryg en oplevelse som muligt og hjælpe, hvis de pludselig er havnet i en ulykkelig situation," siger Sune Nabe Frederiksen, direktør i Norlys’ digitale forretning.

Norlys har allerede en sikkerhedspakke, der beskytter kunder mod potentielt farlige hjemmesider og virustrusler, og nu udvides trygheden med en cyberforsikring fra selskabets samarbejdspartner, Topdanmark.

Aftalen betyder blandt andet, at Norlys-kunder kan få rådgivning til sikker e-handel, og udsættes de for digitale krænkelser, kan forsikringen byde ind med for eksempel krisehjælp.

Sidste år viste en undersøgelse fra ITWatch faktisk, at 41 procent af de danskere, der havde tegnet en cyberforsikring, havde gjort brug af den. Samme billede kan Topdanmark genkende.

"Nogle får misbrugt deres identitet, andre oplever kortmisbrug eller får delt et intimt billede. Dækningen er skræddersyet til forbrugere, der gerne vil have hjælp, hvis det går galt online, og vi kan blandt andet stå klar med retshjælp eller med at dække selvrisikoen ved kortmisbrug," siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.

Norlys´ nye produkter er tilgængelige fra i dag.

Fakta om Norlys’ nye produkter med mere sikkerhed:

  • Norlys har netop sendt en række nye internetprodukter med hastigheder fra 200 og op til 1.000 mbit på markedet. De nye produkter indeholder alle en cyberforsikring fra Topdanmark.

  • Forsikringen inkluderer blandt andet juridisk rådgivning og hjælp ifm. digitale krænkelser og handel på nettet, psykologisk krisehjælp, retshjælp og selvrisikohjælp ved kortmisbrug.

  • Den nye cyberforsikring er en tilføjelse til Norlys’ arbejde for at øge trygheden for kunderne, da Norlys allerede i dag tilbyder en sikkerhedspakke, der beskytter mod virus og ransomware og sikrer dine indkøb og bankforretninger online.

  • Læs mere om cyberforsikringen på norlys.dk/internet/cyberforsikring

Anbefalet til dig