Mie Møller Bie
DF kalder tallene en bombe under velfærdssamfundet
Beløbet får øjenbrynene til at løfte sig på Christiansborg.
Sidste år kostede offentlig forsørgelse af personer med ikke-vestlig baggrund de danske skatteydere knap 18 milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse bragt af B.T. fra Beskæftigelsesministeriet, som nu sætter gang i en heftig debat om retfærdighed, krav og kontrol.
Udgifterne stiger – tålmodigheden falder
De største regninger lander i landets største byer. I København lød udgifterne i 2024 på næsten 3 milliarder kroner, i Aarhus tæt på 2 milliarder og i Odense godt 1,1 milliard.
Ifølge Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek er tallene bekymrende: “Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere både blandt antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere og på førtidspension.”
Hos Dansk Folkeparti vækker tallene vrede.
Partiets beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann kalder opgørelsen grotesk og en bombe under velfærdssamfundet. Han mener, at mange får ydelser uden tilstrækkelig kontrol, og kræver, at sager om tildelte førtidspensioner til personer fra afrikanske og mellemøstlige lande genåbnes.
Minister lover stramninger
Kaare Dybvad Bek varsler nu en markant opstramning af reglerne. Ministeren henviser til sager, hvor førtidspensioner angiveligt er blevet tildelt uden tilstrækkelig dokumentation, og lover at gribe ind.
“Jeg kan love, at jeg kommer til at levere en stramning her. Vi kommer til at tage relativt hårdt fat,” siger han.
Samtidig afviser ministeren, at en genåbning af sager vil stride mod retsprincipper. Ifølge ham er det rimeligt, at samfundet tjekker, om høje ydelser er givet på et korrekt grundlag.
