21-årig pilot død: Blev stukket af myg i panden

Af: Naja Radik

|

08/07/2022

Foto: Privat
Foto: Privat
En pilotelev døde, efter at hun blev stukket i panden af en myg, har et ligsyn vist.

Mest læste i dag

Oriana Pepper fra Bury St Edmunds, var i Belgien sidste år, da hun blev stukket lige over højre øje.

Den 21-årige kvinde, havde allerede bestået sin teorieksamen på EasyJet kurset og var rejst til Europa, for at få sine instrumentvurderinger. Det skriver LADbible.

Et ligsyn af hendes død viste, at hun blev bragt til hospitalet den 7. Juli, efter at hendes øje begyndte at svulme op og fik af den grund antibiotika. 

Et par dage senere kollapsede Oriana og blev igen hastet til hospitalet. 

Desværre døde hun blot tre dage efter, den. 12. juli. 

En obduktion viste senere, at den unge pilot døde som følge af en septisk emboli, som spredte sig til hendes hjerne. 

Under retsmødet, sagde retsmediciner Nigel Parsley, at den unge pilots død skyldtes en alvorlig infektion forårsaget af et insektbid i panden. 

Han sagde: 

“En infektion er kommet ind i Orianas hud efter et bid af et insekt.” 

“Det er så gået ind i halspulsåren og har ført til septisk emboli i hendes hjerne. Jeg har aldrig set noget lignende. 

“Det er bare en af de ting, der bare er sådan en uheldig tragedie for en ung kvinde, der tydeligvis havde en vidunderlig karriere og et vidunderligt liv foran sig.”

I en udtalelse sagde Orianas far, at hans datter var en lidenskabelig pilot og ikke elskede noget højere, end at flyve med sin far og sin bror Oliver, der også er kommende pilot. 

Han sagde: 

“Hun havde mødt en, hun elskede, hun var ved at uddanne sig til kommerciel pilot og opfyldte sine drømme.” 

Orianas kæreste James sagde, at de begge havde lidt af flere stik efter ankomsten til Antwerpen den 20. maj, men havde ikke reageret på det, da de havde fået at vide, at det var normalt for området og årstiden.

Efter at have været på hospitalet, fortalte James, at lægerne havde sagt til dem, at infektionen i hendes øje, sandsynligvis skyldtes et myggestik. 

Men den 9. juli kollapsede Oriana og måtte indlægges og døde senere.

Hendes mor Louisa sagde, at familien havde oprettet et “lille stipendium” i hendes navn med British Women Pilots’ Association for at opmuntre andre kvindelige piloter.

Anbefalet til dig