Moren til 22-årige Angel Lynn sagde i programmet 'Good Morning Bitain', at hendes datter nu har sagt sit første ord, siden hun undslap et forfærdeligt kidnapningsforsøg.
Angel blev hjerneskadet og lammet efter at være blevet kidnappet af sin voldelige kæreste, som kidnappede hende mod hendes vilje, da han troede hun ville dumpe ham.
Men i et desperat forsøg på at overleve sprang Angel ud af køretøjet, som kørte med 60 km/t, og fik omfattende skader.
Tre år senere har Angels bedring været tæt på et mirakel, men vejen har ikke været let. Det skriver Mirror.
Men efter lang tids venten, sagde Angel endelig sit første ord: 'mor'.
"Det var virkelig følelsesladet. Jeg gik bare ind og hun stønnede. Så det startede med, at jeg sagde: 'Angel, hvis du laver den slags lyde, skal du være i stand til at sige noget. Jeg begyndte selv at lave lyde, og så kom det bare ud. Jeg havde ingen anelse om, at hun ville tale," sagde Angels mor, Nikki, i interviewet.
Angel blev taget på gaden af sin kæreste Chay Bowskill i Rothley, Leicestershire, i september 2020 efter et heftigt skænderi.
Foto: Privat
Og det skræmmende øjeblik, hvor han bærer hende ind i bilen, blev fanget på overvågningskamera.
Efter at have sprunget ud af den kørende bil, blev Angel fundet liggende midt ude på vejen nær Leicestershire i september 2020. Og heldigvis tog det ikke lang tid for politiet, anholde og sigte Chay for kidnapning, tvang og kontrollerende adfærd.
Han blev dømt og sendt i fængsel i syv et halvt år.
Foto: Privat