3-årig dreng fik tæsk i dansk børnehave: Nu er der nyt i den rystende sag

Nyheder
Fussingsø Naturbørnehave uden for Randers. Foto: Google Maps
Fussingsø Naturbørnehave uden for Randers. Foto: Google Maps
Nu har flere forældre stået frem om lignende skrækscenarier - men der er mere.

Lige nu læser andre også

Det var en chokeret og bekymret Nana Sophia Axelsen, der i foråret kunne hente sin søn i Fussingsø Naturbørnehave uden for Randers.

Hendes dengang treårige dreng havde to blå øjne samt en stor bule i panden, efter at være blevet overfaldet af to andre børn i børnehaven. De ældre børn var gået til angreb med slag, kastet med sten og stukket ham med en pind - alt sammen uden at pædagogerne havde bemærket det.

Den rystende hændelse fik kort tid efter lokalpolitiker og medlem af Børne- og familieudvalget Kasper Fuhr Christensen til at afkræve en nærmere undersøgelse af børnehaven.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Nana Sophia Axelsens dengang treårige drengs skader. Foto: Privat

Siden har flere forældre med børn i samme daginstitution henvendt sig til mediet, og fortalt at de har oplevet samme chokerende episoder. Og ligesom Axelsen har de henvendte forældre også trukket deres børn ud af børnehaven.

Mandag kom der endelig en redegørelse fra Randers Kommune, fremlagt af Børne- og familieudvalget. I redegørelsen skrives der, at børnehavens håndtering langt fra har været tilstrækkelig.

- Den pædagogiske kvalitet lige nu er ikke god nok, fortæller Christensen til mediet.

Børnehaven skal nu efterleve alle der måtte blive stillet, og under skærpet tilsyn.

Til januar vil udvalget få en ny redegørelse, og derefter overveje om hvorvidt kommunen skal skride ind.

Anbefalet til dig