En bizar episode, der udspillede sig i Rema 1000 i Aalborg har nu set dagens lys.
Det er ingen hemmelighed, at medarbejderne i de danske dagligvarebutikker af og til er vidne til lidt af hvert.
Det kan enten være gode episoder, der sætter et smil på medarbejdernes læber, men af og til udsættes de også for bedrageri, tyveri eller direkte voldsomme episoder.
En 36-årig mand fra Rumænien, der allerede var udvist fra landet, tog en uheldig beslutning søndag aften ved at begynde at fylde en pose med slik i en Rema 1000-butik på Østerbro i Aalborg uden at betale for det.
Det skriver Nordjyske.
Klokken 18.34 blev han taget på fersk gerning, da han forsøgte at forlade butikken uden at betale de 51 kroner, han havde brugt på slik.
Men det var ikke det eneste problem, han stod over for.
“Han blev tilbageholdt, og det viste sig, at han var eftersøgt, fordi han har indrejseforbud. Så han sidder nu her hos os og skal overnatte i arresten. I morgen bliver han formentlig fremstillet i grundlovsforhør med henblik på en udvisning”, udtalte vagtchef fra Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.
Den 36-årige mand må nu stå til ansvar for både sit sliktyveri og sin overtrædelse af indrejseforbuddet.