36-årige Eduardo var sund og rask: Nu er han kritisk indlagt

Nyheder
Privatfoto: Eduardo Hernandez
Selvom man er ung, rask og frisk, så betyder det ikke, at man ikke kan blive alvorligt syg af coronavirussen. Det er den 36-årige Eduardo Hernandez et godt eksempel på.

Lige nu læser andre også

Alle mennesker kender efterhånden til forholdsreglerne for at undgå at blive smittet med coronavirus, men alligevel er der stadig mange, der ikke tager det seriøst.

Det er særligt den yngre del af verdens befolkning, der ikke tager virussen så seriøst, da det primært er ældre og syge personer, der bliver hårdest ramt.

Dog er man på ingen måde sikker, bare fordi man er ung og rask. Det kan 36-årige Eduardo skrive under på, da han nu er kritisk indlagt på hospitalet, efter at han blev smittet med coronavirus.

Eduardo Hernández fra Madrid dyrker masser af sport, han hverken ryger eller drikker, og han er sjældent syg. Alligevel ligger han nu kritisk indlagt med en dobbeltsidet lungebetændelse, og derfor råber han op.

Han appellerer til, at de unge mennesker også tager virussen seriøst, da man ikke går fri, bare fordi man er ung.

“Vi føler os usårlige, men det her er ikke en hvilken som helst influenza. Det her er seriøst alvorligt, og i løbet af fem dage kan du være indlagt;” fortæller Eduardo ifølge det spanske medie El Mundo.

Folk undervurderer coronavirussen

På hospitalet ligger Eduardo i øjeblikket omringet af andre patienter med coronavirus, og det er ikke blot ældre mennesker. På hospitalet i Madrid ligger der også patienter mellem 30 og 45 år, og det er ifølge Eduardo også personer, der har taget for let på det.

“Der er folk, der undervurderer coronavirussen, eller som ikke tager karantænen særligt alvorligt - heller ikke de forholdsregler til beskyttelse, vi alle bør følge,” lyder det fra den 36-årige spanier.

I går viste coronavirussen sig også for sin grimme side mod en ‘yngre’ rask person, da den 37-årige Pero Alamede mistede livet. Der var altså tale om en mand, der ikke havde nogen forudgående sygdomshistorie, og som ikke var en del af den såkaldte risikogruppe.

 

Anbefalet til dig