40-årige Jakob raser over Rema 1000's nye tiltag: "Nu stopper festen altså"

Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Jakob mener, at det er et spørgsmål om profit.

Lige nu læser andre også

Når der købes ind til retter som lasagne, pasta bolognese og hakkebøf, skal der naturligvis hakket oksekød i kurven.

Efter aftensmaden er der tit rester i gryden, og af og til ender de i skraldespanden.

Netop derfor lancerer Rema 1000 nu et afgørende initiativ, som har potentialet til at gøre det lettere for kunderne at undgå at smide kød i skraldespanden.

Mængden i Rema 1000's egne varianter af hakket oksekød mindskes nemlig med op til 20%, og priserne sænkes tilsvarende, så de stadig er fuldt konkurrencedygtige.

Det skrev Rema 1000 i en pressemeddelelse torsdag.

"Det vil koste os, men det er nødvendigt. For hvis vi ikke gør noget, så koster det endnu mere på den lange bane. Oksekød er i toppen, når der peges på mest klimabelastende produkter, og mange danskere vil gerne spise lidt mindre kød for at give deres bidrag til omstillingen", lød det fra kategorichef i Rema 1000, Jonas Garly Sørensen, der fortsatte:

"Med de reducerede mængder får kunderne mulighed for netop det, og de står ikke tilbage med mere kød, end de reelt har brug for. Det er også vigtigt i forhold til at undgå madspild, og når prisen reduceres tilsvarende, giver det mening hele vejen rundt - og så håber vi, kunderne i stedet køber lidt flere grøntsager."

Kunderne raser

Det nye tiltag er dog ikke faldet i god jord hos kunderne.

Det skriver Avisen Danmark, der har fået intet mindre end 275 kommentar på deres Facebook-opslag om Rema 1000's nye tiltag.

I kommentarfeltet lægger kunder bestemt ikke fingre imellem, når det kommer til at udtrykke holdninger om det nye tiltag.

Hovedårsagen bag de mange reaktioner er, at forbrugerne føler sig tvunget til at spise mindre af en bestemt fødevare.

Én af de kunder, der er kommet op i det røde felt over tiltaget, er 40-årige Jakob Mikkelsen fra Gråsten i Sønderjylland, der handler i Rema 1000 i Kruså.

"Motivet er at øge profitten, fordi prisen umiddelbart forekommer at være lavere. Jeg kan se på reaktionerne på Rema 1000 hjemmeside, at kunderne reagerer på det og siger: Nu stopper festen altså," lyder det fra Jakob, der påpeger, at han ikke tror på, at de 100 gram gør nogen forskel for klimaet.

Han påpeger efterfølgende, at pakkerne tidligere er blevet reduceret med 100 gram, hvorfor han slet ikke kan se, hvad det nye tiltag er til for:

"Fra Ruder Konge var knægt har der været 500 gram i pakkerne. Men det kan man ikke regne med mere. Nu er der 400 gram i mange pakker, og det går lige til en Knorr-lasagne, hvor der skal bruges 500 gram. Men er der mindre i, så er det umuligt, og så har man pludselig for meget, hvis det er nødvendigt at købe to pakker. Det er både upraktisk og dyrt, og jeg kan ikke se, at det er en gevinst for klimaet."

Anbefalet til dig