45.000 pensionister gør det allerede: Giver markant flere penge på kontoen

Nyheder
Foto: Shutterstock / Privat
Foto: Shutterstock / Privat
Flere og flere gør det.

Lige nu læser andre også

Tendensen er tydelig.

En tiltagende gruppe danskere vælger at forblive på arbejdsmarkedet, selvom de har passeret folkepensionsalderen.

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering peger på, at mere end 45.000 personer over 70 år i dag fortsat har et lønmodtagerjob.

Det er en bemærkelsesværdig udvikling, hvis man sammenligner tallene med 2014, hvor godt 25.000 i samme aldersgruppe var i arbejde.

Sådan skriver Faglig Senior.

Flere arbejder flere timer

Ikke nok med at flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, de arbejder også flere timer.

Førhen var mange af de ældre - dem på +70 år - typisk ansat på meget få timer, men det er der også lavet om på nu.

Eksempelvis er de 70-åriges gennemsnitlige timetal steget fra 0,46 til 0,51, hvorfor de nu har lidt over halvtidsarbejde. I samme periode er 72-åriges beskæftigelsesgrad gået fra 0,40 til 0,45 - altså tæt på halvtid.

Kigger man isoleret på de 70-årige, er det i dag hele 13 procent, der stadig har en traditionel lønindkomst, mens tallet for ti år siden lå på 8,5 procent.

Selv i den højeste ende af aldersskalaen – fra 90 år og opefter – finder man danskere, som stadig arbejder på deltid eller har et mindre antal ugentlige timer.

Stærkt incitament

Der er da også god grund til at tage arbejdshandskerne på, selvom man har nået pensionsalderen.

I 2024 blev der vedtaget nye regler i Folketinget, som indebærer, at der fra 2026-2030 indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer, der har to år eller mindre til pensionsalderen.

Sådan skriver Sampension i en pressemeddelelse.

Herudover er det politisk aftalt, at den skattefrie gevinst, som gives til personer, der arbejder i det første og andet år efter folkepensionsalderen, skal forhøjes i 2026 og igen i 2029.

Det er dog endnu ikke vedtaget ved lov.

Anbefalet til dig